Nordjyllands beredskab

Endte med hovedet i tønden: Mand sad fast i affaldsbeholder

Uheldig mand fik overbalance - og endte med fødderne stikkende ud af åbningen på en affaldsbeholder

Genrefoto

Genrefoto

NØRRESUNDBY:En uheldig mand i en noget uheldig situation - det var, hvad Nordjyllands Beredskab natten til tirsdag måtte ud til.

Lidt mere specifikt drejede det sig om en mand, der sad fast i en af de store udendørs affaldsbeholdere på Carl Klitgaards Vej på Nørresundby Havn. Med hovedet nede i beholderen og benene stikkene ud af åbningen.

Det fortæller indsatsleder Nils Eltzholtz fra Nordjyllands Beredskab.

Manden havde tabt noget ned i affaldscontaineren og i et mindre klart øjeblik fået den tanke, at han kunne række ned og få fat i det. Det førte altså til, at han tilsyneladende har fået overbalance, er vippet ned i indkasthullet og sad ubehjælpeligt fast med overkroppen nede i den store tønde.

Hans råb om hjælp blev trods det sene tidspunkt - helt præcist klokken 01.32 - heldigvis hørt af nogle af beboerne i nærheden, der fik lokaliseret råbene samt tilkaldt hjælp.

- Jeg ved faktisk ikke, hvordan han kom op, for da jeg kom derud, var han kommet fri. Han var faktisk lige kommet op, da jeg lander - hvis du forestiller dig indkasthullet og låget, der er en væsentlig større diameter, så står han med det rundt om livet nærmest som badering.

- Måske er det ambulancefolkene, politiet eller nogle af mine egne folk, der har rykket låget af. Måske vippet ham rundt, så det hele er fulgt med. Vi får taget låget af ham og så kører vi igen, siger Nils Eltzholtz.

Manden kom ikke til skade, men han var dog noget rystet over oplevelsen, konstaterer Nils Eltzholtz.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst