Men også her har et velkendt virus vendt op og ned på tingene - corona har skubbet udlændingepolitik ud af sendefladen, og det virker unægtelig til, at nationen har fået andre og mere presserende bekymringer.

Lige nu er der heller ikke så meget at bekymre sig om på den udlændingepolitiske front - antallet af asylansøgere faldt i 2020 til det laveste niveau siden 1998. Faldet kan på ingen måde tilskrives dansk politik - det er et resultat at corona, EUs aftale med Tyrkiet og en generel markant mindre flygtningestrøm mod Europa.

Men forsvundet er hverken flygtninge eller dansk debat om det. For der er stemmer at hente - Nye Borgerliges markante fremgang kan ikke tilskrives ret meget andet end udlændingepolitik - og derfor kommer der en lind strøm af udspil, der er oftest af udsendt med kun ét formål: At partiet vil vise, at det har en udlændingepolitik, der er mindst lige så stram som konkurrentens.

Det er muligvis for at signalere handlekraft, at Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, nu foreslår, at Danmark skal forsøge at få den syriske diktator, Bashar al-Assad, til at garantere, at han vil tage mod et antal syrere. Det drejer sig om op mod 900 herboende syrere, der kommer fra et nu fredeligt område omkring hovedstaden Damaskus. Deres asylsager skal nu gennemgås, og for mange vil det ende med, at deres asylstatus inddrages.

Nogen vil givet frivilligt rejse hjem, andre vil foretrække at blive på et udrejsecenter i Danmark. De kan ikke hjemsendes med tvang, hvis de vil være i risiko for overgreb. Der er ingen grund til at tvivle på, at nogen af dem vil være i reel risiko, hvis de bliver tvangshjemsendt.

Men Mads Fuglede mener altså, at Assad kan overtales til at garantere deres sikkerhed.

Ikke mange vil indgå i den slags forhandlinger, og endnu færre vil tro på en garanti fra en mand, der har brugt giftgas mod egen civilbefolkning.

Assad er ikke en mand, man bør stole på. Han er skyld i hundredetusinder af døde, i millioner af menneskers ulykke.

Der er ikke den mindste tvivl om regimets forbrydelser.

- Vi har beviser for mord, direkte udryddelse af befolkningsgrupper. Der er dokumentation for tortur, voldtægt og lemlæstelse, lød det fra Stephen Rapp, der deltager i arbejdet med at få Assad stillet til ansvar. Der er - sagde han for nyligt i programmet 60 Minutes - flere beviser for præsidentens forbrydelser end der var, da nazi-ledere blev dømt i Nürnberg.

For et par år siden mente Venstre - som resten af Vesten - også, at Assad var en krigsforbryder, og partiet bakkede dengang op om de hårde EU-sanktioner mod det syriske styre.

At Venstre nu foreslår en snak med diktatoren, skyldes da også mere den indenrigspolitiske situation. Kort før blev Venstre nærmest hånet af andre blå partier for at stemme for regeringens forslag om at styrke arbejdet med at få de afviste asylansøgere til frivilligt at rejse hjem.

Men det er ikke kun blå side, der kan anklages for falsk markedsføring, når det kommer til udlændingepolitik. Her kan regeringen snildt være med. I sidste uge lød det fra udlændingeminister Mattias Tesfaye, at arbejdet med at etablere et modtagecenter for asylansøgere i et land langt væk går så godt, at regeringen nu har sendt et lovforslag i høring. Bliver det vedtaget vil mennesker, der beder om asyl i Danmark, hurtigst muligt blive transporteret til en lejr.

Spørgsmålet, som Tesfaye og regeringen indtil videre ikke har svaret på, er bare, hvor den lejr skal bygges. Det kan kun undre, at regeringen holder fast i et projekt, som EU og en stribe lande for længst har opgivet, fordi intet land indtil videre har udtrykt den mindste lyst til at huse en sådan lejr.

Selvfølgelig har vi brug for en udlændingepolitik. Men den bør tage udgangspunkt i virkeligheden - ikke i et indenrigspolitisk spil, hvor det kun handler om at fremstå handlekraftig.