Fladskærm, hjulkapsler og dåser: Pensionist har samlet 4000 dåser i vejkanten

69-årige Villy Jensen har en fantastisk hobby

Siden marts har Villy Jensen gået 2,5 millioner skridt - blandt andet på grund af sine ture langs vejkanten. Arkivfoto Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Siden marts har Villy Jensen gået 2,5 millioner skridt - blandt andet på grund af sine ture langs vejkanten. Arkivfoto Lars Pauli Foto: Lars Pauli

STORVORDE:Der bliver kastet masser af likes efter Villy Jensen fra Klarup, når han deler sine opslag på Facebook, og det gjorde han i weekenden, da han var på gåtur.

- I dag havde jeg lige tid til at samle affald langs Storvordevej fra byskiltet i Storvorde og til rundkørslen ved Klarup, skriver han.

- Desuden fik jeg lige hentet en fladskærm, som jeg havde observeret efterladt på rastpladsen på Egensevej ud for Storvorde, og fik den afleveret på genbrugspladsen i Storvorde.

Turen på godt halvanden kilometer tog seks timer at gennemføre, fordi han hele tiden måtte bukke sig for at samle skrald op langs med vejkanten.

- Der er simpelthen ingen grænser for, hvad der bliver smidt af affald - for eksempel fandt jeg en stor kniv denne gang, fortæller han, da vi ringer for at høre mere om gåturen.

Opslaget på Facebook er ledsaget af et par billeder af nogle af de mange ting, han har fundet på vejen. Masser af flasker og dåser, og så en stor mængde andet affald der er blevet smidt i vejkanten. Han håber, at billederne får folk til at reflektere over problemet med affald i naturen.

Så mange dåser og flasker blev der indsamlet på den 1,6 kilometer lange strækning. Privatfoto.

Så mange dåser og flasker blev der indsamlet på den 1,6 kilometer lange strækning. Privatfoto.

For Villy Jensen kan der næsten gå lidt skattejagt i at samle op langs med vejene, for det er virkelig de utroligste ting, folk kan finde på at smide, og lige nu er det faktisk højsæson for at samle skrald langs vejene:

- Nu er rabatterne blevet klippet ned, så der er virkelig mulighed for at komme til bunds i affaldet inden græsset begynder at vokse igen, forklarer han.

Han ønsker egentlig ikke at diskutere eller kritisere nogen, men skal han være helt ærlig, så synes han ikke, at kommunens indsats mod skrald i naturen er god nok. Han har indsamlet over 4000 dåser, siden han begyndte at samle op i vejkanten for et par år siden.

Billedet viser mængden af affald samlet på strækningen efter dåser og flasker er sorteret fra, skriver Villy Jensen på Facebook. Privatfoto

Billedet viser mængden af affald samlet på strækningen efter dåser og flasker er sorteret fra, skriver Villy Jensen på Facebook. Privatfoto

Den snart 70-årige pensionist bruger gerne sine gåture på at samle affald, men han ville ønske at flere var parate til at give en hånd.

- Jeg drømmer om at invitere flere med ud for at samle skrald. Vi kunne virkelig hjælpe hinanden, hvis flere mødte op og hjalp til, siger han.

Han forsøgte på et tidspunkt at invitere folk med, men der dukkede ingen op på den aftalte dag.

For nu fortsætter han ufortrødent, og hver gang han har været afsted, lægger hans kone et par billeder op på Facebook af de ting, han har samlet. De håber, at det med tiden kommer til at give flere en forståelse for, at der er behov for en fælles indsats for at holde naturen ren.

Han oplever selv, at flere er blevet opmærksomme på problemet.

- Når jeg går ture i Vildmosen nu, finder jeg sjældent mere skrald, end der kan være i min lomme, og nogle gange møder jeg nogen, der genkender mig, og så fortæller de måske, at de også er begyndt at samle op, når de ser noget. Det er helt fantastisk, fortæller han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.