Flere henvender sig om børn, der har brug for hjælp

AALBORG:Antallet af henvendelser om børn, der ikke har det godt, stiger fortsat i Aalborg Kommune. 

 I 2022 var der således 5880 henvendelser - eller underretninger - mod 5405 året før, og det bekymrer naturligvis rådmand Nuuradiin Hussein (S), der netop har fremlagt de nye tal for job- og velfærdsudvalget.

- Det er meget bekymrende, for det er et tegn på, at der er noget, vi ikke rigtigt er lykkes med, siger han.

 Ifølge Hussein er der ikke alene antallet af underretninger, der er vokset - det gør udgifterne til de tiltag, der skal hjælpe de pågældende børn også. 

- Stigningen hænger sammen med den mistrivsel, der også ses blandt børn og unge på landsplan.  Der er mange, der har ondt i sjælen, mange der er i dårlig trivsel og mange flere børn med diagnoser, der ekskluderes fra fællesskabet. Og derfor mener jeg, at den stigning, vi ser, er en konsekvens af, at der er flere og flere børn, der trives dårligt i vores skoler, forklarer han.

Underretninger i Aalborg Kommune

• Aalborg Kommune modtog i 2022 5880 underretninger om børn, der ikke havde det godt.
• Langt størstedelen - nemlig 1305 - af underretningerne kom fra skoler og skolepsykologer.
• De hyppigste årsager var: Bekymrende adfærd (41 procent), skoleproblemer (16 procent), sundhedsforhold (14 procent) og nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (10 procent).
• I forhold til hjemmet handlede underretningerne om: Anden bekymrende adfærd (38 procent), misbrug (17 procent), utilstrækkelig omsorg  (16 procent) og højt konflikt niveau eller vold (15 procent).
• Til gengæld er der heldigvis sket et fald i underretninger om overgreb mod barnet, som er faldet fra 409 i 2021 til 215 i 2022.
• Der kan godt være flere underretninger om det samme barn. For 598 børns vedkommende var der for eksempel to underretninger, så de 5880 underretninger handler i virkelighed kun om 3303 børn.
• Flest underretninger kommer fra det område i Aalborg, der hedder Midt/Vest.

Aalborg Kommune

VIS MERE

Corona har  naturligvis også forværret situationen - både fordi mange børn har været afskåret fra de fællesskaber, der normalt plejer at hjælpe og støtte dem, men også fordi en del familier har fået større sociale problemer af at gå hjemme.

- Hverken børnene eller forældrene har jo haft mulighed for at holde pause fra hinanden, og vores medarbejdere har heller ikke haft mulighed for at kunne være noget for de her børn over en længere periode. Så det er en kombination af mange ting, men vi kan bare se, at det her kalder på, at vi bliver nødt til at gøre tingene på en anden måde, end vi plejer at gøre, tilføjer Nuuradiin Hussein.

Dyre løsninger

Han  peger blandt andet på fritidspædagogik og fællesskabsdannende tiltag, som et af de områder der bør styrkes. Og Aalborg Kommune har også haft fokus på at forebygge og sætte ind tidligere, så det ikke ender med, at barnet skal anbringes udenfor hjemmet. For den slags er som bekendt både dyrt menneskeligt og økonomisk. 

- I 2019 havde vi omkring 2180 foranstaltninger i gang, og på et tidspunkt i 2020 var vi faktisk oppe på 3000, og det er vildt mange. Så udover de menneskelige omkostninger, det her har, har det også en række økonomiske konsekvenser, så i det regnskab, vi har på vej til økonomiudvalget, er der en budgetoverskridelse på det her område på intet mindre end 52 mio. kroner, forklarer Nuuradiin Hussein.

Han frygter, at det bliver vanskeligt at finde de manglende penge ved hjælp af en tillægsbevilling, for Aalborg Kommune er presset på økonomien, og derfor skal merforbruget formentlig findes ved hjælp af besparelser i den afdeling, som tager sig af området i job- og velfærdsforvaltningen.

- Men der er vel grænser for, hvor meget I kan blive ved med at stramme skruen. For der jo børn, som har det så dårligt, at man er nødt til at gribe ind?

- Vores vigtigste opgave er naturligvis at tage hånd om børnene på en god og forsvarlig måde. Men da KL indgik den nye aftale med regeringen, blev der desværre ikke tilført ressourcer til området,  selvom det er et landsdækkende problem, påpeger Nuuradiin Hussein.

- Men det er også derfor, at vi som kommune gør, hvad vi kan for at vende udviklingen. Blandt andet ved at tilføre flere penge til foranstaltnings-området og ansætte flere socialrådgivere, forklarer han.