Flere uheld i morgentrafikken

Ny Nibevej var spærret efter uheld

Susie Skov
Der er igen passage efter uheldet på Ny Nibevej. Foto: Torben Hansen
Politi 6. december 2017 08:28 - Opdateret 6. december 2017 09:33

AALBORG: Onsdag morgen er der sket usædvanlig mange færdselsuheld i Aalborg-området.

Klokken 07.54 skete et uheld på Ny Nibevej i retning mod Aalborg.

Ifølge Vejdirektoratet er uheldet sket mellem frakørslen mod Nørholm og Frejlev, og vejen har været spærret igennem mere end en time.

- To biler stødte sammen, og formentlig er ingen personer kommer alvorligt til skade, fortæller vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.

Klokken 08.01 stødte to biler sammen på Willy Brandts Vej i Aalborg.

- Heller ikke her skete tilskadekomst, oplyser Jess Fallberg.

Der gik ikke lang tid, før politi og beredskab igen blev alarmeret.

På Sigrid Undsets Vej ramte en bilist en fodgænger, da han bakkede ud fra en parkeringsplads.

- En kvinde blev ramt, og der skete ikke alvorlig skade, fortæller vagtchefen.

Sidste uheld i morgentrafikken skete på Vesterbro i Aalborg, hvor en knallertkører kørte galt.

- Andre i trafikken troede, personen var spirituspåvirket. Det viste sig ikke at være tilfældet, siger Jess Falberg.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...