Fodgænger dræbt: Ramt af renovationsbil

Bakkende renovationsbil ramte 60-årig kvinde, der døde af sine kvæstelser ved ulykke i Nørresundby

Heidi Majgaard B. Pedersen
Foto: Martin Damgård
Trafikulykke 16. april 2018 11:36 - Opdateret 16. april 2018 16:57

NØRRESUNDBY: En 60-årig kvinde er blevet dræbt ved en trafikulykke i Nørresundby mandag ved 11-tiden.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken skete på en parkeringsplads på Smedien, der er en sidevej til Lindholmsvej i Nørresundby.

Politiet skrev i første omgang, at der var tale om et alvorligt færdselsuheld mellem en renovationsbil og en fodgænger. Nordjyllands Politi udsendte så kort før middag en pressemeddelelse, hvor de meddeler, at en 60-årig kvinde er afgået ved døden som følge af ulykken.

Renovationsbilen bakkede, da den påkørte kvinden, og hun fik så alvorlige kvæstelser, at hun afgik ved døden på ulykkesstedet.

De nærmere omstændigheder bliver lige nu undersøgt af en bilinspektør, og arbejdstilsynet er underrettet.

De pårørende er blevet underrettet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...