Ildebrand

Forkullet and gjorde huset ubrugeligt

Madlavning var skyld i brand i køkkenet i et rækkehus på Markvej i Storvorde

En ældre kvinde må genhuses, efter der mandag udbrød brand i hendes køkken. Foto: Søren Førby
En ældre kvinde må genhuses, efter der mandag udbrød brand i hendes køkken. Foto: Søren Førby

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:58

STORVORDE: Gråand er en lækker spise, men måske knapt så delikat, når fuglen er blevet sort. Aftensmåltidet glippede i hvert fald for en ældre kvinde i Storvorde mandag aften, da der udbrød brand i køkkenet i rækkehuset på Markvej, hvor hun var ved at stege en gråand.

- Køkkenet er totalskadet, siger indsatsleder Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab, som fik en melding om branden via 112 klokken 18.41.

Det var en sundhedshjælper, som fik hjulpet den ældre kvinde ud af huset.

- Begge indåndede noget røg, men ikke så meget at det var nødvendigt at køre dem til tjek på sygehuset, siger indsatslederen.

Efter branden er køkkenet ubrugeligt på grund af brand og sod, og resten af huset har også fået en del røg, så den ældre kvinde må genhuses.

Nordjyllands Beredskab kunne vende retur til stationen efter godt en times indsats på stedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden