Tyveriforsøg

Forsøgte at rykke taske fra kvinde ved højlys dag

Gerningsmand forsvandt sporløst ad stisystem

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

KLARUP:En 72-årig kvinde blev mandag eftermiddag udsat for en ubehagelig oplevelse, da hun gik på fortovet på Tavervej i Klarup. Det fortæller vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

Mens kvinden gik ganske fredeligt, løb en ukendt gerningsmand op på siden af hende og forsøgte at rykke skuldertasken fra hende. Episoden skete klokken 16.49.

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

Et vidne, som gik 7-8 meter bag kvinden råbte op, og da det ikke lykkedes manden at fravriste kvinden tasken i første forsøg, løb han fra stedet og ind ad en sti.

- Vi havde flere patruljer ude, men manden var forsvundet, siger vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

Kvinden kunne kun give et sparsomt signalement af gerningsmanden. Han beskrives som en ikke-etnisk dansker, 175-180 centimeter høj og iført sort hættetrøje.

Et vidne henvendte sig mandag aften til politiet, som derfor igen kørte til Klarup for at se, om man kunne komme gerningsmanden nærmere, men foreløbig uden resultat.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.