Fuld 24-årig smadrede en butiksdør: Troede han var hjemme hos sig selv
Gik ind, satte sig ned - og blev anholdt af Nordjyllands Politi
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:21
AALBORG: Det var i en pænt sagt gevaldig brandert, en 24-årig mand fra Aalborg tidligt lørdag morgen fik rodet sig ud i en alvorlig samtale med betjente fra Nordjyllands Politi. Og begivenhederne forinden samtalen hører til de mere særprægede af slagsen.
- Vi blev kontaktet af flere vidner klokken 05.30 fra Slotsgade, hvor en person havde smadret glasdøren hos en forretning. Så det begyndte med nogle anmeldelser om indbrud, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Der blev sendt en patrulje til stedet, hvor det viste sig at være et noget mærkværdigt indbrud. Det viste sig i hvert fald ikke at have været hensigten.
For i forretningen fandt politifolkene en 24-årig mand. Han var så fuld, at han ikke anede, hvor han var.
- Han bor i Golfparken, men troede, han var hjemme hos sig selv. Så efter at havde smadret døren, gik han ind og satte sig på en stol. Sådan fandt vi ham, fortæller vagtchefen.
Der skal nu kigges på sagen, og så kan den 24-årige sandsynligvis se frem til en eller flere sigtelser. Ifølge vagtchefen kan der blive tale om sigtelser for hærværk og ulovlig indtrængen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.