Gik tur med sit barn: Blev stukket i ryggen med en blyant og truet med en kniv
Bagefter vendte gerningsmanden tilbage og truede med en kniv
AALBORG: En far, der fredag morgen var ude at gå med sit barn i en klapvogn, oplevede i Algade at blive overfaldet med ... en blyant. Det fortæller vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.
- Han står foroverbøjet ned mod barnet, der sidder i klapvognen, da en mand kommer gående bagfra og stikker ham i ryggen med blyanten. Overfaldsmanden smider blyanten fra sig og går videre, men vender så om og går tilbage mod offeret, og da han er måske fem meter fra ham, begynder han at stå og vifte med en kniv, siger Bruno Brix.
Politiet fik hurtigt anholdt overfaldsmanden, der er en 47-årig mand fra Aalborg. Fredag formiddag er det ikke afgjort, om man vil fremstille ham i et grundlovsforhør, siger Bruno Brix.
- Vi skal lige vende den med juristerne. Hvis han ikke bliver fremstillet, så bliver han løsladt med en sigtelse for vold og overtrædelse af våbenloven, lyder det fra vagtchefen.
De to kendte ikke hinanden, og offeret for blyantstikket kom kun ganske let til skade.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.