Hæderkronet vinforretning i nye omgivelser

Efter næsten 100 år i Bispensgade åbner Skjold Burne nu på Boulevarden

Ole Skouboe
Søren Skovlund glæder sig over at have fået meget mere plads til rådighed i den nyåbnede Skjold Burne. Foto: Ole Skouboe
19. maj 2017 12:37 - Opdateret 19. maj 2017 14:46

AALBORG: Skjold Burne, en af byens ældste og mest hæderkronede butikker, har i næsten 100 år haft til huse i Bispensgade, tæt på Østerå og Nytorv.

Fredag åbnede Skjold Burne i nye lokaler på adressen Boulevarden 5, og her kan man ikke mindst glæde sig over mere plads.

Fra morgenstunden var vinentusiaster på plads til åbningsfesten, og kunderne havde kun lovord til overs for de nye flotte lokaliteter.

Lokalerne giver plads til hele 200 kvadratmeter butik, hvor vin og øvrige sortiment nu præsenteres på bedste vis i tre forskudte plan.

- Vi har længe døjet med mangel på plads, så da muligheden for at rykke ind i de skønne og centralt beliggende lokaliteter på Boulevarden 5, var det bare med at slå til, siger Søren Skovlund, indehaver af Skjold Burne.

Næste år har 43-årige Søren Skovlund været involveret i Skjold Burne, Aalborg, i 30 år.

I 1988 blev Søren Skovlund ansat som altmuligmand og bud. Senere kom han i lære og fik sin handelsuddannelse i butikken, som han overtog i 2005.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!