Politi og beredskab i stor eftersøgning: Frygtede alvorlig ulykke
Nordjyllands Politi og beredskab ledte efter en person i nærheden af Storvorde
Opdateret 11. marts 2021 kl. 06:01
OPDATERET TORSDAG 05:47: Nordjyllands Politi fortæller torsdag morgen, at de har snakket med ejeren af båden, efter eftersøgningen blev indstillet onsdag aften, fordi politiet har indikationer på, at en mand selv har forladt båden tidligere på dagen.
Nordjyllands Beredskab og Nordjylland Politi var onsdag aften i gang med en stor eftersøgning ud for Nørrekærsvej ved Storvorde, hvor de fandt en båd.
Båden drev rundt i vandet, og da beredskabet kom ud til den, lå der udover tøj og mad også to mobiltelefoner.
Det fik derfor beredskabet til at slå alarm, fordi de frygtede, at en person kunne være faldet i vandet.
Det fortalte indsatsleder Nils Eltzholtz til NORDJYSKE.
- Vi sætter det store apparat i gang, fordi vi frygter, at en person kan være faldet i vandet, siger han.
Mobiltelefonerne blev overdraget til Nordjyllands Politi, som forsøgte finde ejeren til dem, mens Nordjyllands Beredskab ledte efter personer på vandet.
De fik assistance af forsvaret, som havde sendte en helikopter i luften.
Politiets efterforskning pegede dog i retning af, at personen, der havde været i båden, ikke skulle findes i vandet.
Derfor blev eftersøgningen indstillet efter en times tid.
- Vi har afsluttet eftersøgningen. Vi har ikke kunne finde nogen, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Nils Eltzholtz til NORDJYSKE.
Nordjyllands Politi skriver på Twitter, at de har talt med en person, som har været i kontakt med bådens ejer. Han skulle have det godt.
- Og vi er 100 procent sikre på, at han ikke er i vandet. Et vidne har talt med ham tidligere på eftermiddagen. Manden kom gående i retning mod Storvorde, og fortalte at hans båd var gået på grund, siger vagtchef Karsten Højrup fra Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.