Coronavirus

Nye smittetal: Sådan er situationen i Aalborg nu

Skoler, institutioner og lignende i centrale dele af Aalborg skal stadig holde lukket

Der stadig mange nye smittede i de centrale dele af Aalborg. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Der stadig mange nye smittede i de centrale dele af Aalborg. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

AALBORG:Det går en lille smule bedre med antallet af coronatilfælde i de sogne i det centrale Aalborg, som er lukkede eller tæt på at lukke.

Det forklarer direktør i ældre- og handicapforvaltningen ,Jan Nielsen, der også har ansvaret for kommunens coronaberedskab.

- Det ser heldigvis ud til, at det allerede i dag går lidt bedre i Budolfi sogn, som lå 0,02 over den tilladte grænse, da det blev lukket i går og nu ligger 0,02 under, fortæller han.

Ifølge reglerne skal der dog stadig gå mindst syv dage, for sognet kan lukkes op igen, og i mellemtiden holdes der også skarpt øje med Vesterkæret sogn i Aalborgs vestby, der ligger lige ved siden af det nedlukkede Vor Frelser sogn.

- Men her ser det også ud til at gå den rigtige vej, så der er et ret markant fald, forklarer Jan Nielsen.

Grafik:

Det samme er tilfældet i Nørresundby, der også har ligget lige på vippen i forhold til nedlukning, selvom der dog er mange nysmittede i området i øjeblikket.

- I Vor Frue sogn er tallet også faldet lidt, men Vor Frelser er desværre stadig godt og vel over grænsen for nedlukning, så her kan det måske komme til at vare lidt længere tid, vurderer Jan Nielsen.

Smitten i hele Aalborg Kommune er også temmelig høj fortsat. Ifølge de seneste tal er den således steget fra 167 til 179,2 testjusterede incidenstilfælde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.