Uddannelse

Ny rektor for Aalborg City Gymnasium

Mette Bilstrup starter som rektor 1. januar

Mette Bilstrup - ny rektor for Aalborg City Gymnasium.
Mette Bilstrup - ny rektor for Aalborg City Gymnasium.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:09

AALBORG: En enig bestyrelse har ansat Mette Bilstrup som ny rektor for Aalborg City Gymnasium. Hun starter 1. januar 2019.

– Med ansættelsen af Mette Bilstrup vil Aalborg City Gymnasium fortsat have en meget engageret, udadvendt og netværksskabende rektor, som vil kunne videreføre de aktiviteter, der på det seneste er søsat på skolen, siger bestyrelsesformand Poul Søe Jeppesen i en pressemeddelelse fra gymnasiet,

Mette Bilstrup skal stå i spidsen for brandingen af gymnasiets nye navn, udvidelsen af gymnasiets elevgruppe og implementeringen af den nye science-klasse.

– Hun brænder for uddannelsesområdet, Jeg er sikker på, hun vil arbejde intenst for at skabe optimale læringsmæssige forhold og muligheder for eleverne samt gode arbejdsmæssige betingelser for gymnasiets ansatte, siger Poul Søe Jeppesen.

Glæder sig til rektorjob

Mette Bilstrup glæder sig til det nye job og til at at møde elever, medarbejdere og skolens samarbejdspartnere.

- Mit fokus ligger på læring og trivsel på alle niveauer. Der er et meget fint fundament for netop dét på Aalborg City Gymnasium, der jo i øvrigt snart runder de 80 år. Jeg ser, at tradition og fornyelse går hånd i hånd, og det tiltaler mig meget, udtaler hun.

Mette Bilstrup er cand.mag. i tysk og dansk, har 17 års undervisningserfaring på gymnasialt niveau, og de seneste otte år har hun fungeret som uddannelsesleder ved Hasseris Gymnasium.

Den praktiske ledelseserfaring er suppleret med en Master of Public Administration, MPA i strategi og ledelse samt flere relevante kursusforløb med fokus på ledelsesmæssige emner. Også inden for sine fag og det pædagogiske område harhun løbende ajourført sin viden, og hun har gennem årene været tovholder på flere pædagogiske udviklingsprojekter i regi af Undervisningsministeriet og Region Nordjylland.

Bredt netværk

Mette Bilstrup er formand for Udvalget for Pædagogiske ledere i Danske Gymnasier. Gennem det arbejde har hun oparbejdet et bredt netværk og fået erfaringer på det uddannelsespolitiske område.

Mette Bilstrup er 43 år og bor i Aalborg med to hjemmeboende teenagere. Ellers nyder hun tilværelsen sammen med sin kæreste.

Aalborg City Gymnasium hed tidligere Aalborg Studenterkursus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden