Hus udbrændt - ilden stod op gennem taget, da beredskabet kom

På Mispelvej i Aalborg stod et hus ikke til at redde, da der natten til mandag udbrød brand

Det gule murstenshus på Mispelvej stod ikke til at redde. Foto: Jan Pedersen

Det gule murstenshus på Mispelvej stod ikke til at redde. Foto: Jan Pedersen

AALBORG:En brand har natten til mandag raseret et hus på Mispelvej i Aalborg. Det fortæller indsatsleder Klavs Bojsen fra Nordjyllands Beredskab.

Beredskabet modtog meldingen om branden klokken 02.51, men da de kom ud på adressen, var huset overtændt, og flammerne stod op gennem tagkonstruktionen.

https://twitter.com/NjylBeredskab/status/1381411554386661382

Derfor måtte de syv brandmænd, to tankvogne og en sprøjte bruge kræfterne på at få slukket branden udvendigt, for på den måde lykkedes det dem at undgå en spredning af branden.

På grund af det arbejde blev både en garage og et værksted reddet.

Huset, der brændte, var under ombygning, og der boede derfor ingen personer i det. Der var heller intet indbo, som kunne gå tabt under branden.

Hverken beredskab eller Nordjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt sige noget om brandårsagen, så det arbejde bliver overladt til politiets teknikere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.