Ilten forsvinder: De, der kan flygte, vil flygte, og resten vil dø

Ilten er lige nu på det værste niveau i 22 år, kun overgået af rekordåret 2002.

Det viser den nye iltsvindsrapport fra Institut for Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet, som blev offentliggjort fredag.

Hvad er iltsvind?

• Iltsvind sker, når iltforbruget i vandet er større end den ilttilførsel, der sker. 
• Det opstår, når næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra regn skylles ud i havet fra land. Disse stoffer nærer alger, som vokser i foråret og sommeren. 
• Når algerne dør, synker de til bunden, hvor deres nedbrydning forbruger ilt.
• Stigende havtemperaturer forværre situationen, fordi varmere vand bruger ilt hurtigere.

Miljøstyrelsen

Dyrelivet forsvinder

Den forsvindende ilt går hårdt ud over økosystemet, sender dyrelivet på flugt og dræber plantelivet.

- Dyr og planter kan ikke være i områder, som hyppigt rammes af iltsvind, og de vil forsvinde, hvilket gør, at man får et degraderet økosystem, fortæller Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua.

Hun uddyber, at der ikke er nogen dyr, som foretrækker at leve i de områder, som er røde på kortet, og mens iltsvindet står på, vil man miste alle dyrene.

- Enten flygter de, eller også dør de. Dem, der kan flygte, vil flygte, og resten vil dø, konstaterer hun.

I de områder, hvor der er kraftigt iltsvind, vil dyrelivet forsvinde inden for ca. en uge. Dér, hvor der ingen ilt er eller meget lavt ilt på bunden, vil der ikke være noget liv.

Det er for sent at gøre noget for at redde det i de områder nu. Det eneste, der ville kunne hjælpe lige nu, er kraftigt blæsevejr. Det vil piske ilt ned fra overfladen og ned i bundvandet.

Det er for sent at gøre noget

Der findes ikke nogen hurtige løsninger på problemet, og løbet er kørt for i år, medmindre fjordene rammes af et kraftigt blæsevejr.

- Man kan ikke nå at vende det iltsvind om, som er i gang nu. Det kan man bestemt ikke, siger Karen Timmermann.

Hun fortæller, at man skal hindre, at iltsvind opstår så hyppigt og på store arealer. Det gør man ved at mindske produktionen af mikroalger, og det kræver at næringsstofudledningerne fra land reduceres.

Det er ekstra bøvlet i Limfjorden og Mariagerfjord, fordi der ligger et stort kalklag. Det vil sige, at det tager rigtig lang tid, før de tiltag, man laver for at reducere næringsstofudledningerne, også medfører reducerede næringsstofudledninger til fjordene.

- Fra politisk side kan man godt gøre noget, man kan begynde at implementere virkemidler på land, som reducerer mængden af næringsstoffer der bliver udledt til fjordene, konstaterer Karen Timmermann.

Både Mariagerfjord og Limfjorden er relativt lukkede, hvilket gør, at de er stærkt påvirket af det, som sker på land. I de to områder er det primært landbrug, der er årsagen til det.

- Jeg synes, det ser slemt ud. Det må jeg sige, afslutter Karen Timmermann.