Kommentar

Ja, børnene var instrueret. Men Mette Frederiksen er ikke Kim Jong-un, og vi bliver ikke som Nordkorea, fordi en lærer tager fejl

Kommentar: Video af skolebørns hyldest af statsministeren på skolebesøg i Aalborg giver debat. Men indoktrinering er det altså ikke - bare en fejltagelse

- En rose til en rose, lød det fra en dreng fra 0.C, da han sidste mandag havde fået tjansen som blomsteroverrækker under statsministerens besøg på Stolpedalsskolen i Aalborg. Foto: Claus Søndberg

- En rose til en rose, lød det fra en dreng fra 0.C, da han sidste mandag havde fået tjansen som blomsteroverrækker under statsministerens besøg på Stolpedalsskolen i Aalborg. Foto: Claus Søndberg

Anders Sønderup er journalist hos NORDJYSKE Medier.

NORDJYLLAND:- En rose til en rose, lød det fra en noget betuttet dreng, da han sidste mandag skulle overrække en rose til statsministeren.

For sjovt var det indlysende ikke, at være syv år, og lige pludselig stå i centrum for det hele, men for et kort øjeblik var han og klassekammeraterne fra 0.C på Stolpedalsskolen i Aalborg værter for Mette Frederiksen og hendes ganske store følge af politi, PET og presse.

Søndag aften havnede han igen i rampelyset. DR viste nemlig billeder fra besøget, og så var der ballade.

En rose til en rose lyder sødt, men ikke lige som noget, der kommer fra hjertet af en syv-årig. Der findes vel næppe nogen i den alder, der finder på den replik og kalder mennesker, man aldrig har mødt før, for roser. Det er også temmelig sikkert, at det ikke var nogen fra 0.C, der havde fået ideen om at synge en afskedssang: Farvel, Mette Frederiksen, Danmarks bedste statsminister.

Men uanset hvem, der så har forfattet teksten og instrueret rose-drengen, så siger det ganske meget om den position, Mette Frederiksen lige nu indtager.

For rose-drengen var sådan set den eneste i det ellers tæt besatte lokale på Stolpedalskolen, der umiddelbart lignede en, der synes at situationen var noget akavet. Ingen - ikke den medfølgende presse, personalet, borgmester, rådmand eller forvaltningschefer - lignede nogen, der synes at hyldesten var for meget. Det gav heller ingen genlyd, da NORDJYSKE skrev om begivenheden.

Men det var den - selvfølgelig. For det her er Danmark, og bortset fra dronningen og ind i mellem et vindende landshold, så hylder vi helst ikke nogen, og da slet ikke statsministeren.

Slet ikke i et offentlig rum, der helst skal være politisk neutralt.

Den grænse blev overskredet på Stolpedalsskolen, hvor Mette Frederiksen blev modtaget som var hun mere end blot statsminister. Rose-overrækkelser er normalt forbeholdt prinsesser, men i foråret 2020 er Mette Frederiksen tættere på en slags royal status. Det er ikke nogen overdrivelse, at sige, at der faktisk er en folkelig taknemmelighed for håndteringen af corona, og det er i det lys man bør se rose-episoden.

Flere brugere på Twitter og Facebook mener, at børnenes "optræden" for statsministeren minder om noget, der kunne være foregået i Nordkorea, og andre undrer sig over, hvem der har instrueret børnene.

»Man må selv mene politisk hvad man vil - men det er sørme et ekstremt stort fejlskøn for en skole at bede børn lege med på den slags i undervisningen. Jeg var flippet skråt hvis mine børn var del af det skuespil her,« skriver rådgiveren og debattøren Jeppe Søe i et tweet.

At kalde det - som et tidligere LA-byrådsmedlem gør - for indoktrinering af børnene er en overdrivelse uden substans. Der hænger ikke portrætter af den store leder på nogen skoler, der undervises ikke i Mette Frederiksens værker og den ganske uskyldige rose-dreng er altså ikke hjernevasket til evig troskab mod Socialdemokratiet.

Det minder på ingen måde om Nordkorea - var Danmark styret af Kim Jong-un var kritikkerne ikke på Facebook, men i arbejdslejr.

Det hele var meget mere harmløst - en menneskelig fejltagelse, og ikke mere. Der findes ikke nogen stor plan om, at skolebørn skal hjernevaskes til ukritisk kærlighed til statsministre - der findes derimod folkeskolelærere, der ind mellem laver fejl.

Det skete sidste mandag på Stolpedalsskolen - begejstringen over det fornemme besøg tog overhånd, men meget mere er der ikke at komme efter.

For en del af historien er også at Mette Frederiksen i situationen ligner en, der ikke helt bryder sig om den form for iscenesat hyldest. Foreløbigt er det uvist hvem, der præcis fortalte drengen hvad han skulle sige, men det er helt sikkert, at det ikke kom som en besked fra Statsministeriet.

For også her ved de godt, at den slags hyldest ikke er dansk stil.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.