Fritid

Jens Otto Størup ny direktør i DGI

Jens Otto Størup rykker 1. juli fra direktørstillingen i Motorstyrelsen i Aalborg til at blive administrerende direktør i DGI

Jens Otte Størup kommer fra en stilling i Motorstyrelsen.
Jens Otte Størup kommer fra en stilling i Motorstyrelsen.

Opdateret kl. 11:55

52-årige Jens Otto Størup tiltræder 1. juli som administrerende direktør i DGI, der har landskontor i Vingsted ved Vejle.

52-årige Jens Otto Størup tiltræder 1. juli som administrerende direktør i DGI, der har landskontor i Vingsted ved Vejle. DGI’s tæt på 650 medarbejdere arbejder med det klare mål at gøre flere danskere aktive, helst i en idrætsforening.

DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen siger i en pressemeddelelse:

- Jeg er stolt over, at Jens Otto Størup har valgt DGI til. Han er den helt rigtige til at stå i spidsen for et endnu tættere samarbejde mellem DGI’s landskontor og vores 14 landsdelsforeninger med det formål at styrke idrættens og foreningslivets rolle i samfundet. Samtidig har Jens Otto Størup gedigen ledelseserfaring fra flere organisationer, hvor lokale, regionale og nationale perspektiver på potentialer og udfordringer skal spille sammen. Jeg er sikker på, at hans erfaringer vil vise sig værdifulde i idrættens verden.

DGI’s kommende administrerende direktør Jens Otto Størup siger:

- Jeg glæder mig til at arbejde for en rigtig god sag, blive en del af DGI´s organisation, møde nye kollegaer og møde de mange frivillige kræfter. Idræt har altid været en vigtig del af mit liv. Jeg har set, hvordan foreninger bygger bro og binder os sammen som samfund på tværs af land og by og på tværs af generationer. De værdier vil jeg bruge mine erfaringer til at arbejde for.

Jens Otto Størup kommer fra en stilling som direktør i Motorstyrelsen under Skatteministeriet. Motorstyrelsen var en af de syv styrelser, der i 2018 erstattede SKAT. Hovedsædet blev i Aalborg, og Jens Otto Størup har stået i spidsen for opbygningen af styrelsen, fra han som første mand mødte ind på kontoret, til Motorstyrelsen i dag beskæftiger omkring 375 medarbejdere.

Fra 2011-2017 var Jens Otto Størup administrerende direktør i Nordjyllands Trafikselskab. Her dukkede ham også hyppigt op i både politiske og mediemæssige sammenhænge, da han i 2006-2011 var administrerende direktør i Nordsøen Oceanarium & Forskerpark i Hirtshals.

Jens Otto Størup tiltræder 1. juli og afløser dermed Troels Rasmussen, der har været konstitueret i stillingen siden december 2019, hvor Søren Brixen fratrådte som administrerende direktør i DGI.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden