Utryghed i nattelivet

Termiske kameraer har reddet to mennesker fra at drukne - her er prisen for at sikre resten af havnefronten

Forsker giver et bud på, hvad det vil koste at sikre de to kilometer havnefront med termiske kameraer

Cirka 200 meter ud af en 2 kilometer kritisk strækning er lige nu dækket ind af termiske kameraer, der giver alarm. Foto: Torben Hansen

Cirka 200 meter ud af en 2 kilometer kritisk strækning er lige nu dækket ind af termiske kameraer, der giver alarm. Foto: Torben Hansen

AALBORG:- Hjææælp. Sådan lød råbet nede fra den iskolde fjord nær Utzon Centeret natten til lørdag.

Endnu engang skete det, at en beruset mand var faldet i fjorden - denne gang blev han reddet af en forbipasserende ung mand, Philip Nielsen, der handlede hurtigt og guidede manden til nærmeste stige op af det kolde vand.

Kun to uger før var det 21-årige Oliver Ibæk Lund, der efter politiets formodning er druknet i Limfjorden, men som endnu ikke er fundet.

Begge ulykker er sket uden for den zone på havnen, der gennem seks år er blevet testet med varmefølsomme kameraer, der skal afsløre, hvis en person faldet i vandet - også selvom det er mørkt.

Kameraerne kan registrere varme, og forskellen mellem krops- og vandtemperaturen afslører, når en person falder i vandet. Foto: Hans Ravn

Kameraerne kan registrere varme, og forskellen mellem krops- og vandtemperaturen afslører, når en person falder i vandet. Foto: Hans Ravn

Slår alarm

Sikkerheden ved havnen har været under teknologisk udvikling siden 2015, hvor et stort projekt gik i gang med de første termiske kameraer, der kom op på havnefronten.

Kameraerne måler varme, og har gennem testperioden arbejdet på at mindske fejlalarmer. Ved årsskiftet blev testen afsluttet, og konklusionen var klar: De virker. Det betyder, at systemet nu er klar til brug.

- Teknologien fungerer. Kameraerne registrerer varme og kan derfor bruges til at sætte en alarm i gang hos Nordjyllands Beredskab, som så vurderer om det er en kritisk situation, forklarer Thomas B. Moeslund.

Han er projektleder fra Aalborg Universitet på projektet med de varmefølsomme kameraer, der er støttet af TrygFonden og Aalborg Kommune.

Herunder kan du se en test af systemet, hvor to personer hopper i vandet.

Har reddet to mennesker

De termiske kameraer overvåger cirka 200 meter af Aalborg Havnefront fra Limfjordsbroen langs Honnørkajen.

Et kamera er placeret på Limfjordsbroen, mens et andet kamera er placeret på styrhuset på Limfjordsbroen og kan styres af Nordjyllands Beredskabet. Det kan følge mennesker, der driver med strømmen, indtil redningsmandskab er fremme.

Og det har faktisk reddet to menneskeliv i løbet af testperioden.

- Det styrbare kamera er især det, der har gjort det lettere at sende reddere hurtigere ud til den rette lokation, siger Thomas B. Moeslund.

Desværre kunne teknologien ikke hjælpe Oliver Ibæk Lund, for han faldt i vandet på den modsatte side af Limfjordsbroen, hvor der ikke er termisk overvågning. Og selvom der sidder flere kameraer langs havnefronten, er flere af dem ikke koblet op til alarmsystemet, som har været livreddende i to tilfælde.

To kritiske kilometer

Aalborg er en havneby med omkring to kilometer kritisk havnefront, hvor der er øget risiko for, at der kan ske ulykker.

- Hvis vi skulle sikre to kilometer, ville det kræve omkring ti termiske kameraer. Det ville nok kræve i omegnen af to millioner kroner, vurderer projektlederen fra Aalborg Universitet.

Fra Aalborg Kommunes side er termiske kameraer i spil for at sikre havneområdet bedre i fremtiden. Det siger teamleder for By og Land, Christian Birch Schmidt.

- Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvad der er den rigtige måde at sikre havnen bedre på. Vi får masser af tips og muligheder ind, og her er de termiske kameraer i spil.

- Men det er jo ikke kun at sætte dem op. Der skal også være mandskab til at vurdere fejlalarmer i beredskabet.

Aalborg Kommune og Nordjyllands Beredskab vil i samarbejde samle op på de termiske kameraer og deres fordele og ulemper på et møde i næste uge.

Der er cirka to kilometer kritisk havnefront i Aalborg, hvor der er større risiko for ulykker. Foto: Torben Hansen

Der er cirka to kilometer kritisk havnefront i Aalborg, hvor der er større risiko for ulykker. Foto: Torben Hansen

Flyvende redningskranse i fremtiden

På den anden side af jorden, er de allerede skridtet videre.

- I Australien arbejder man allerede med tests, hvor droner kommer flyvende med termiske kameraer og kaster en redningskrans ud. Der kan teknologien virkelig hjælpe med at finde frem til personen hurtigt.

- Tidsperspektivet på den her droneteknologi ligger et godt stykke ud i fremtiden her i Aalborg. Der er en masse lovgivning på området, som gør det her besværligt lige at sætte i gang. Men teknologien findes - og er ikke science fiction, viser Thomas B. Moeslund.

LÆS OGSÅ: Philip reddede en fuld mand i det iskolde vand natten til lørdag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden