Voergård

Karina brugte 150 timer på ansøgning: Nu havner sagen på ministerens bord

Det nordjyske folketingsmedlem mener, at reglerne for godkendelse af brandsikkerhed ved arrangementer, er gået over gevind

Ifølge Kristian Pihl Lorentzen (V) er godkendelse af brandsikkerhed bare en af de ting, der er med til at gøre livet surt for frivillige som Karina Christensen her.
Ifølge Kristian Pihl Lorentzen (V) er godkendelse af brandsikkerhed bare en af de ting, der er med til at gøre livet surt for frivillige som Karina Christensen her. Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 12:22

VOERGAARD: I mange år har det taget fire timer for Karina Christensen at få lavet godkendte brandsikkerheden, så Middelalderdage på Voergaard Slot kunne afholdes. I en artikel til Nordjyske kunne hun dog fortælle, at hun har brugt op mod 150 timer på at få samme godkendelse i år. Det sker efter at kommunerne har overtaget godkendelse af brandsikkerhed til arrangementer.  

Den markante forskel har fået folketingspolitiker Kristian Pihl Lorentzen(V) til at gå ind i sagen. 

- Det her er helt ude af proportioner. Hvis kommunen tolker reglerne på en måde, hvor den her stakkels kvinde skal bruge så mange timer på det, så er der noget helt galt. Arrangementet er blevet afholdt i 19 gange uden problemer, siger han. 

Kristian Pihl Lorentzen er på et felttog imod bureaukrati, der gør foreningslivet besværligt.  Arkivfoto.

Han mener ikke, at man kan byde frivillige som Karina den slags bureaukrati. 

- Foreningslivet er meget presset foruden bøvl med detaljerede regler. Det er frivillige ildsjæle, der bruger deres fritid på at lave noget for os andre. Og gang på gang dukker der eksempler op, hvor de frivillige bruger alt for lang tid på bøvl og detaljerede regler, siger han. 

Han har derfor skrevet en mail til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen(S).

- Det har jeg gjort for tvinge ham til at forholde sig til sagen. Jeg vil vide, hvad han agter at gøre, for at det her ikke skal dræbe foreningslivet.  forklarer venstremanden. 

Ifølge ham er godkendelsen af brandsikkerhed ikke det eneste bureaukrati, der besværliggør at drive foreningsliv. 

- Når en forening skifter bestyrelse skal der indberettes en hel masse på medlemmerne, hvilket er fuldkommen unødvendigt. Det burde bare være formanden. Derudover er gebyrerne på kontingent så store, at der i nogen mindre foreninger ikke er penge tilovers efter det, siger Kristian Pihl Lorentzen. 

Af samme grund er det også blevet en mærkesag for både ham og Venstre at få gjort det nemmere at drive forening. 

- Det er let nok at sidde på et kontor og udstede nogen regler, som ikke fungerer i virkeligheden. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget, så det ikke går over gevind, siger det nordjyske folketingsmedlem. 

Når det kommer til reglerne om brandsikkerhed, håber han, at man kan finde en gylden middelvej. 

- Jeg håber, at der bliver lavet en bekendtgørelse, der gør at man kan administrere brandsikkerheden med smidigt. Selvfølgeligt skal der være styr på brandsikkerheden, men man skal bruge den sunde fornuft og ikke lade det gå over gevind, ligesom det er sket her, siger han. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden