Kendt aalborgensisk bokser pludselig død
Jens Winther - mangeårig bokser og træner - blev blot 54 år
Opdateret kl. 19:16
DØDSFALD: Den mangeårige bokser og boksetræner, aalborgensiske Jens Winther, er pludselig død i en alder af bare 54 år.
Jens Winther har været en fast bestanddel af nordjysk boksning siden 1977, hvor han som 10-årig debuterede i ringen. Han repræsenterede både IK Sparta og Lindholm BK.
Han boksede som aktiv hele 228 kampe - heraf flere landskampe. Han nåede dog aldrig sit store mål om at vinde enten de jyske eller danske mesterskaber som senior.
Da han som 32-årig stoppede i ringen i år 1999, valgte han i stedet at gå trænervejen. Her lærte han fra sig i både IK Sparta, Thisted AC og Lindholm BK.
Udenfor boksningen arbejdede han blandt andet som pædagog.
Jens Winther døde søndag 16. august af hjertestop. Han efterlader sig blandt andet to sønner og to børnebørn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.