Kirke udsat for hærværk: Der bliver smidt skrald og brændt håndsprit af

Skalborg Kirke håber, at folk vil hjælpe med at holde øje med kirken

Foto Skalborg Kirke

Foto Skalborg Kirke

SKALBORG:Næsten dagligt ligger der skrald smidt rundt om Skalborg Kirke, og de seneste par uger har kirken oplevet mindre hærværk.

Der er blandt andet blevet knust nogle ekstra mursten, som lå uden for kirken, ligesom en palle er blevet smadret.

Der er også blevet hentet håndsprit inde i kirken, som hærværksmændene har taget med udenfor og forsøgt at sætte ild til og som har givet brandmærket i et bord.

Kirketjener Christina Jensen fortæller, at der under coronaperioden i perioder har været tilfælde af denne type mindre hærværk, men at det er intensiveret de seneste par uger.

- Og det er noget, som vi skal være opmærksom på, siger hun.

Derfor har kirken lavet et Facebook-opslag i gruppen SkalborgBy, hvor der bliver gjort opmærksom på problemerne.

Indtil videre håber kirken nemlig, at det kan være med til at stoppe hærværket, uden at politiet skal indblandes. Hærværket er heller ikke anmeldt til politiet.

- Vi håber, at vi kan løse det, ved at folk hjælper med at holde lidt øje, siger Christina Jensen.

I Facebook-opslaget, der slået op af præsten, opfordres borgere til at ringe til præsten, hvis man ser noget.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mikkel Hansen er sygemeldt med symptomer på stress
Luk