Kolonihavehus brændt ned – hund omkommet i flammerne

Beredskabet frygtede, at to personer også var i huset

Et kolonihavehus i Haveforeningen Højvang Vest i Aalborg er torsdag formiddag brændt helt ned. Det fortæller Jakob Schmidt, der er indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab.

Meldingen om branden kom klokken 9.17, og selvom brandvæsenet var hurtigt derude, var kolonihavehuset helt overtændt ved fremkomst.

Da meldingen kom, var frygten, at to personer og to hunde var fanget i huset. Det blev dog afkræftet, at personerne var der, da de havde forladt kolonihavehuset tidligere, men den ene af de to hunde omkom i branden.

Ved huset var der gasflasker, som blev opvarmet af ilden, og derfor skulle de nedkøles, fordi der var risiko for, at de kunne springe.

Indsatslederen siger, at det er umuligt at sige noget om brandårsagen, fordi huset er fuldstændig nedbrændt.

Politiet har overtaget sagen og skal efterforske, hvad brandårsagen var.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.