Knivstikkeri og skud i Aalborg - nu inddrages justitsministeren

Nordjysk folketingsmedlem vil vide, hvad politiet agter at gøre

Onsdag var den gal igen i Aalborg, hvor personer fra to kriminelle grupperinger atter stødte sammen. Politi med skudsikre veste rykkede ud. Foto: Jan H. Pedersen

Onsdag var den gal igen i Aalborg, hvor personer fra to kriminelle grupperinger atter stødte sammen. Politi med skudsikre veste rykkede ud. Foto: Jan H. Pedersen

AALBORG:Aalborg har i mere end et år været plaget af en række sammenstød og opgør mellem to kriminelle grupperinger, og ved flere af de episoder er der stukket med kniv, slået med køller og i et enkelt tilfælde affyret skud, hvor en mand blev såret.

Lige nu sider i alt 16 personer fra de to kriminelle grupper fængslet.

- Vi mener, at vi har styr på situationen, har vicepolitiinspektør Niels Kronborg fra Nordjyllands Politi udtalt.

Men de mange voldelige episoder får nu Venstres retsordfører, det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, til at henvende sig til justitsminister Nick Hækkerup (S).

"Uacceptabel situation"

Preben Bang Henriksen kalder situationen i Aalborg "ganske uacceptabel".

"Nordjyllands Politi har udtalt, at der er tale om interne opgør, hvilket imidlertid er en ringe trøst, da byen - uanset årsag - ikke skal præges af vold, overfald og skyderier mv.", skriver retsordføreren fra Venstre i et brev til justitsministeren - og fortsætter:

"Interne opgør i det omfang jo desværre et kraftigt udtryk for, at kriminaliteten - her narkohandel - trives i bedste velgående og ovenikøbet synes at være i voldsom udvikling, hvilket heller ikke er acceptabelt for byens indbyggere".

Preben Bang Henriksen beder ministeren om snarest muligt at oplyse, "hvilke tiltag af ekstraordinær karakter, der er eller kan forventes iværksat fra politiets side i den nuværende situation."

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.