Kunst for millioner på vej langs Plusbusruten

Statens Kunstfond bevilger beløb til kunstværker, og ti kunstnere skal nu udarbejde forslag til kunstværker

Statens Kunstfond skyder penge i kunst langs Plusbusruten. Torsdag blev stationsforpladsen ved Haraldslund indviet. Foto: Lars Pauli

Statens Kunstfond skyder penge i kunst langs Plusbusruten. Torsdag blev stationsforpladsen ved Haraldslund indviet. Foto: Lars Pauli

AALBORG:Der bliver noget at kigge på for kunstinteresserede, når de kører med de 24 meter lange busser, for Statens Kunstfond har bevilget 575.000 kr. til kunst langs ruten.

Bevillingen fra Statens Kunstfond rækker til honorarer til ti kunstnere, der hver især bidrager med et skitseprojekt til et kunstværk.

Håb om fonde

- Det er et kæmpemæssigt anlægsarbejde vi har gang i. +Plusbussen kommer til at ændre byen og derfor er der naturligvis stor opmærksomhed omkring den – også nationalt. Generelt har kommunen gode relationer til de store fonde, og jeg håber og tror på, at vi sammen kan realisere nogle kunstværker, der gør en forskel, siger sundheds- og kulturrådmand Mads Duedahl (V).

Fire pladser udvalgt

På forhånd er der udvalgt fire stationspladser, Vestbyen, Kennedy, Karolinelund og Gigantium, og otte af kunstnerne vil hver især blive udpeget til at komme med forslag til en konkret plads. De resterende to kunstnere skal udarbejde skitser til et gennemgående kunstnerisk træk på ruten.

Fem af forslagene bliver udvalgt, og derefter skal kunstværkerne realiseres. Etableringen af kunstværker kan dog kun ske, hvis private fonde vil samarbejde om projektet, da der bliver tale om værker i millionklassen.

Stationsforpladsen ved Haraldslund blev indviet torsdag:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.