Kvinde alvorligt kvæstet - blev kørt ned af bus

En 62-årig kvinde blev alvorligt kvæstet, da hun mandag eftermiddag blev kørt ned af en bus midt i Aalborg

Mette Siggaard og ritzau
Foto: Jan H. Pedersen
Trafikulykker 17. juli 2017 16:29 - Opdateret 17. juli 2017 16:44

En 62-årig kvinde blev mandag eftermiddag kørt ned af en bus i centrum af Aalborg.

- Kvinden er meget alvorligt kvæstet, fortæller vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

Ulykken skete, da kvinden ville krydse Skibsbyggerivej. Bussen kom kørende ad Østerbro og svingede til venstre ad Skibsbyggerivej, hvor den ramte kvinden.

Ved påkørslen pådrog kvinden sig alvorlige skader, og hun er nu indlagt på Aalborg Universitetshospital, hvor lægerne har travlt med at behandle hende, siger Henrik Beck.

Påkørslen skete klokken 14.09, og bussen er nu kørt til videre undersøgelse af en bilinspektør.

- Det sker rent rutinemæssigt, ligesom det også er rutine, at chaufføren bliver alkoholtestet. Han var fuldstændig ædru, siger vagtchefen.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...