Landsretten uenig med byretten: 19-årig fængslet for køllevold
Endnu en sigtet for overfald på taxachauffør bag tremmer
AALBORG: Vestre Landsret i Aalborg omstødte fredag en kendelse fra Retten i Aalborg, hvor fire unge mænd 10. juni blev fremstillet i et grundlovsforhør efter et groft overfald på en taxachauffør 30. maj på Sohngårdsholmvej i Aalborg.
Ved grundlovsforhøret var det kun en af de fire, en 32-årig mand, som Retten i Aalborg valgte at varetægtsfængsle, mens de tre andre anholdte blev sat på fri fod.
Den kendelse var anklagemyndigheden ikke enig i og kærede derfor løsladelsen af to af de tre til landsretten, som fredag har behandlet sagen.
Her blev resultatet, at landsretten valgte at varetægtsfængsle den ene af de to, en 19-årig mand fra Aalborg.
- Og han er blevet indfanget og bag tremmer, oplyser Thomas Klingenberg.
Nordjyllands Politi mener, at overfaldet på taxichaufføren hænger sammen med en verserende konflikt mellem to kriminelle grupper. Det er politiets opfattelse, at taxachaufføren blev overfaldet, fordi han blev forvekslet med en anden - og altså ingen del har i konflikten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.