Lillie: Det er ærgerligt

Frederikshavn-keeperen skuffet over nyt nederlag

Søren Olsson
I næsten 39 minutter var Thomas Lillie en mur i høgeburet. Foto: Hans Ravn
Aalborg Pirates 11. marts 2018 19:13 - Opdateret 12. marts 2018 07:38

ISHOCKEY: Aalborg Pirates tog søndag eftermiddagen en føring på 2-0 i kvartfinaleserien imod lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks.

Der skulle gå næsten 39 minutter, før de fik hul på en forrygende Thomas Lillie i høgeburet, men da det skete, så skete det også to gange på 26 sekunder.

- Indtil da var det gået rigtig godt. Jeg fik god hjælp af forsvaret med blokeringer, og jeg havde selv en rigtig god fornemmelse inde i målet, siger den unge Frederikshavn-keeper.

Han havde lavet pragtredninger på forsøg fra blandt andre Martin Lefebvre, Pierre-Olivier Morin og især et skud fra tæt hold fra Peter Quenneville, men stil sidst var det en styring fra Christopher Frederiksen, der skulle til for at Frederikshavn ikke længere kunne holde fast i den føring, som Cam Spiro havde givet dem meget tidligt i opgøret.

- Den første puck kan jeg ikke rigtig se, og så får den en styring foran mål, så den var lidt svær at redde, og lige bagefter så er der igen noget trafik ved målet, og jeg kan ikke se. Så det er utroligt træls og ærgerligt, men ishockey kan bare gå rigtig hurtigt, siger han.

Frederikshavn White Hawks er nu for alvor pressede inden seriens tredje opgør, der spilles tirsdag aften i Aalborg.

- Vi skal vinde fire kampe, så vi skal da til og i gang. Og tirsdag aften er en rigtig stor kamp. Den er vigtig, siger Thomas Lillie.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...