Mand fundet død i grøft: Hans hund stod ved ham, da han blev fundet
En 44-årig mand blev fundet død onsdag ved middagstid ved Vandskisøen Voerbjerg
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:22
LINDHOLM/HVORUP: Nordjyllands Politi fortæller onsdag først på aftenen, at en 44-årig mand onsdag klokken 12.11 blev fundet død ved Vandskisøen Voerbjerg, som ligger på Søndergårdsvej i Nørresundby.
Manden blev fundet af en forbipasserende på stedet, som ligger tæt ved hans bopæl.
Det oplyser vagtchef Jess Falberg.
- Han er formentlig faldet og har siddet fast i nogle grene. Kroppen og hovedet er kommet under vand, men vi ved ikke, om han er død i forbindelse med faldet eller ved drukning, siger vagtchefen.
Den 44-årige var ude at gå med sin hund, da han faldt i grøften.
- Hunden stod stadig ved manden, da vi kom derud, fortæller Jess Falberg.
De pårørende blev underrettet sidst på eftermiddagen.
Vagtchefen siger, at der intet mistænkeligt er ved dødsfaldet. Der vil være ligsyn torsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.