Mand amok med pulverslukker i lægeklinik

Sprøjtede personale i hovedet - nu er han anholdt

Peter Witten
Modelfoto: Torben Hansen
Vold 16. april 2018 16:50 - Opdateret 16. april 2018 18:57

AALBORG: En 30-årig mand med udenlandsk baggrund gik mandag amok med en pulverslukker i en lægeklinik på Budolfi Plads i Aalborg.

Ifølge Nordjyllands Politi var manden mødt op i speciallægeklinikken og var blevet så vred over, at der ikke var en tolk til stede, at han havde grebet fat i en pulverslukker og sprøjtet personalet i ansigtet.

Derefter fortsatte han med at sprøjte med pulverslukkeren ud i lokalet.

Politiet blev alarmeret om episoden mandag ved 15-tiden. Betjente fik anholdt manden, som nu sigtes for vold og hærværk i lægeklinikken.

Nu skal lægefagligt personale vurdere, om han muligvis skal indlægges på psykiatrisk afdeling.

Ingen personer i lægeklinikken kom noget alvorligt til, ifølge de meldinger, politiet har, oplyser vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...