Mand i bagerbutik: - Det her er et røveri!

Røver tog selv kontanter fra kassen hos bager i Aalborg

AALBORG:Nordjyllands Politi er i fuld gang med at efterforske et røveri, der fandt sted fredag i Aalborg, og der er brug for oplysninger fra eventuelle vidner.

Ved 15.45-tiden kom en mand ind i Othello Bageriet i Christiansgade i Aalborg.

- Her sagde han: "Det her er et røveri", fortæller vagtchef Mogens Hougesen.

Røveren tog selv kontanter fra kasseapparatet og løb fra stedet mod vest ad Christiansgade.

Signalementet er temmelig sparsomt: Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende og iført en lysebrun jakke.

- Han fik et par tusinde kroner med sig, konstaterer vagtchefen.

Nordjyllands Politi er desuden ved at efterforske et butikstyveri, der udviklede sig voldsomt.

Det var klokken 17.51 hos Netto på Viaduktvej i Nørresundby.

- To mænd er inde i butikken, og især den ene er toneangivende. De bliver konfronteret af en butiksdetektiv med, at de har stjålet i butikken, og den ene slår så butiksdetektiven. Derfor bliver det et røverilignende forhold, siger Mogens Hougesen.

Begge forsvandt fra stedet, og politiet vil gerne høre fra folk, der måtte have set dem.

Gerningsmanden, der brugte vold, beskrives som 30-35 år, 175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført kasket og lyse kondisko.

Medgerningsmanden beskrives også som cirka 175 centimeter høj men noget yngre. Han har kort, lyst hår og var iført en sort dynejakke.

Oplysninger i de to sager kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden