Musik

Melodi Grand Prix kommer til Nordjylland. Og denne gang er det ikke i Aalborg

Underholdningsshowet var senest i landsdelen i 2018

Sara Bro og Stephanie Surrugue har været værter ved de seneste to udgaver af Dansk Melodi Grand Prix. Værterne for 2026 er endnu ikke offentliggjort.
Sara Bro og Stephanie Surrugue har været værter ved de seneste to udgaver af Dansk Melodi Grand Prix. Værterne for 2026 er endnu ikke offentliggjort. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdateret 28. maj 2025 kl. 20:04

Så kan fans af Melodi Grand Prix godt begynde at glæde sig.

For det er netop blevet offentliggjort på et pressemøde fredag formiddag, at det store underholdningsshow - samt børnenes MGP - bliver afholdt i Nordjylland næste år.

Det er Arena Nord i Frederikshavn, der lægger scene til showet 14. februar, mens børnenes MGP bliver afholdt ugen efter 21. februar.

Hos borgmesteren i Frederikshavns Kommune, Karsten Thomsen, er der kun glæde at spore over lokationen:

- Det har stor betydning for vores hoteller, forretninger og restauranter. Det bliver helt sikkert en fantastisk oplevelse for både børn og voksne i kommunen - en oplevelse, der samler hele byen i fællesskabets tegn, siger Karsten Thomsen i en pressemeddelelse fra DR.

Færøske Sissal vandt med sangen "Hallucination" Dansk Melodi Grand Prix 2025 i Jyske Bank Boxen. For første gang i seks år kvalificerede sangen Danmark til finalen i Eurovision. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Frederikshavn vil udover de shows desuden afholde forskellige arrangementer og aktiviteter i byen, som ifølge DR vil blive afsløret senere på året. 

Det er et show i medvind, der kommer til landsdelen. For ved det netop overståede Eurovision i Basel i Schweiz lykkedes det Danmark at kvalificere sig til finalen for første gang siden 2019, da færøske Sissal trodsede alle odds med sangen "Hallucination".

Når det kommer til børnenes MGP, var det drengegruppen Tempo, der i år løb med sejren med sangen "Lyst til at Hop".

Drømmer du selv om en plads i showet, der mixer musik og underholdning, så kan du stadig nå at tilmelde dig de to events for både børn og voksne. Fristen for at sende et bidrag ind til børnenes MGP er 27. august, det kan du læse mere om her.

Inden pressemødet er ansøgningsfristen for bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2026 endnu ikke meldt ud.

Underholdningsshowet har været i Nordjylland flere gange tidligere - hver gang i Aalborg. Senest i 2018 i Gigantium.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden