Mere End En Klub
Folkeklubben serverede frokostmusik til hjernen, hjertet og den danske folkesjæl, da de åbnede den store scene torsdag på Nibe Festival.
Hvad er folkeklubben disse år? Er de stadigvæk spillemænd, der er i det for drengene? Som sangen går. Eller er de et arbejdsfællesskab, der er i det for pengene? Som sangen også går.
Det har været svært entydigt at pege på de seneste år, hvor de albummæssigt, siden kardinalalbummet ”Danmarksfilm”, ved hver udgivelse, har været lidt ujævne.
Bevares, der har altid været et par signatursange, der holder et tårnhøjt niveau, som både klatrer sig ind på radiostationerne og i folkesjælen.
Og det er det de tre (+ hjælpende bashånd) landevejsrøvere kan, når de er bedst. De kan indkapsle den danske folkesjæl, fra Bagenkop til København, fra Dybbøl til Skalskoven på Nibe Festival. De kan synge og spille til de Blå Bjarner, højskolelærerne og studenterne. Som én sammenspillet enhed.
Det var dog med lidt bekymrede panderynker, at det kunne konstateres at Folkeklubben var programsat til at åbne den store scene ved sen frokosttid. For de 17.000 tørstige og festparate mennesker der var til Lukas Graham onsdag aften, var de lidt for dehydreret, lidt for søvndepriveret, lidt for rustne til for alvor at give sig hen og hjælpe Folkeklubben med at spille den store plads op? Svaret er et delvist, både ja og nej.
For selvom vi kan sætte spørgsmålstegn ved det nyeste output, er helt i vater kvalitetsmæssigt hele vejen igennem, så har de et bagkatalog af så stærke sange, at de flest af sangene lyste igennem, både gråvejr og den tidlige spilletid.
Så ”Torben Ulrich”, ”Flammende Hjerter”, ”Ring Når Du Får Tid” og titelnummeret på det seneste album ”Mere End En Klub” fyldte pladsen mere og mere op, som minutterne gik. Og både hænder, ben og stemmebånd blev mere og mere løsslupne som fællessangarsenalet blev sluppet løs.
For det er et argument værdigt, om man nødvendigvis skal forsøge at stable den største fest på benene, når klokken ikke engang har rammet kl. 14.
Folkeklubben forsøgte klogt derfor både at ramme hjerter og hjerner, og mistede lidt momentum, når de sigtede efter sidstnævnte, ved at gå ned i tempo. Også selvom ”Cohiba Zanzibar” er et mindre mesterværk.
Men de fik hele pladsen med sig igen, da de sluttede af med den evigt charmerende ”Fedterøv”. Torsdag på Nibe Festival blev officielt skudt i gang og det med manér.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
