Genåbning ‑ Corona

Mette F: Skønt at vågne op i Jylland igen

Søndag aften besøgte statsministeren sin far for første gang siden nedlukningen. Mandag var hun i skole

Statsministeren fik rose, portæt og sang fra 0.C på Stolpedalsskolen i Aalborg. Foto: Claus Søndberg

Statsministeren fik rose, portæt og sang fra 0.C på Stolpedalsskolen i Aalborg. Foto: Claus Søndberg

- Det er en glædens dag. Det er skønt at vågne op i Jylland igen.

Søndag aften var statsminister Mette Frederiksen for første gang siden corona-nedlukningen tilbage i Jylland, og det var - sagde hun - rigtig dejligt at komme ud i landet igen.

- Jeg har aldrig været så glad for at sejle med Mols Linjen som i går, lød det fra Mette Frederiksen. En del af glæden skyldes nok også, at det også var første gang siden 11. marts, at hun besøgte sin far.

Under alle omstændigheder var det en veloplagt og optimistisk Mette Frederiksen, der mandag var på en mindre turne rundt i Jylland. Første stop var på Stolpedalsskolen i Aalborg - her som i resten af landet var det nemlig første skoledag for de store elever, der ikke har været i skole i godt to måneder.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte mandag morgen Stolpedalsskolen i Aalborg.Foto Claus Søndberg

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte mandag morgen Stolpedalsskolen i Aalborg.Foto Claus Søndberg

Mette Frederiksen var på besøg i en niende klasse, fik en sang fra 0.C, og bagefter var der afsat kort tid til spørgsmål fra den medfølgende presse.

- Der er grund til at være optimistisk. Vi har virussen under kontrol. Så længe alle holder retningslinjerne ser det rigtig godt ud, sagde Mette Frederiksen inden turen gik sydpå.

Første stop var hos 3F i Hobro, hvor hun fik en snak med fem af de mange tusinde danskere, der har mistet jobbet på grund af corona. Den snak foregik uden pressefolk, mens frokosten på Cafe Jens Otto i Randers filmes af både DR og TV2.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.