Mette Frederiksen opfordrer til ikke at hamstre - alligevel gør vi det: Professor forklarer hvorfor

Når danskerne hamstrer, kan det ligne en egoistisk handling. Men faktisk gør vi det, fordi vi er bange, fortæller professor i sociologi.

Når folk hamstrer på trods af Mette Frederiksens opfordring, handler det om frygt, fortæller professor Michael Hviid Jacobsen.

Når folk hamstrer på trods af Mette Frederiksens opfordring, handler det om frygt, fortæller professor Michael Hviid Jacobsen.

I skal ikke hamstre. Der er mad nok. Meldingen var soleklar fra Mette Frederiksen onsdag aften til pressemøde i Statsministeriet.

Alligevel havde statsministeren knap nok nået at sige sætningen færdigt, før folk stod i meterlange køer og lagde pres på supermarkederne.

For nogle er det en naturlig reaktion og for andre er det mest rationelle at lytte.

Men hvordan kan det egentlig være, at folk styrter ned til dagligvarebutikkerne, som var der slemt hungersnød?

Michael Hviid Jacobsen er professor ved Sociologi og Socialt Arbejde hos Aalborg Universitet og forklarer, at det handler om en ting: Frygt.

- Mennesker, der er bange og bekymrede, handler ofte impulsivt og irrationelt. De ser worst case for sig og handler derefter. Selvom myndighederne officielt melder ud, at man ikke skal hamstre, så gør folk det for at være på den sikre side. Man kan sige, at de på individplan anvender det samme forsigtighedsprincip, som myndighederne anvender på nationalt plan, fortæller Michael Hviid Jacobsen.

Og hvis du sidder og undrer dig, fordi du også selv er bekymret, men samtidigt godt forstår, at du ikke som det første skal løbe ned og tømme brødhylden, så skyldes det noget meget grundlæggende: At vi er forskellige som mennesker, fortæller Michael Hviid Jacobsen.

- Mennesker opfatter trusler og farer forskelligt. Hvor nogle bliver grebet af panik let, så er der andre der mere har indstillingen, at det hele nok skal gå. Så på den måde findes der ikke én måde at høre og reagere på myndighedernes udmeldinger på. Også i den henseende er mennesker faktisk meget forskellige.

Men hvad så nu? Kan vi forvente, at de næste 14 dage bliver en evig kamp om toiletrullerne, gæret og pladserne i køen? For en stund, ja, men samfundets reaktionsmønstre ændrer sig også, som tiden går.

- Der kommer nok til at gå noget tid, hvor mennesker som en rygradsreaktion tænker meget på at sikre sig selv og sørge for, at der er mad i fryseren. Men hen ad vejen tror jeg bestemt, at frygten vil aftage betragteligt, og at alt vender tilbage til normalen, fortæller han og fortsætter.

- Det er dog umuligt at sige, hvornår det sker. Derfor er det bedste råd til alle også at bruge almindelig sund fornuft og gøre som englænderne sagde under krigen: Keep calm and carry on, slutter han.

Nedenfor kan du se en video, hvor forsker Vibeke Graven fortæller, hvad der sker i et samfund, når vi udsættes for en trussel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.