Mindre brand i køleanlæg lukker restaurant

El-installationer skal undersøges efter brand i det centrale Aalborg

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

AALBORG:Tirsdag eftermiddag udbrød der brand et køleanlæg, som tilhører en restaurant på Tolbod Plads 2 i Aalborg.

Nordjyllands Beredskab fik en anmeldelse om branden klokken 17.33.

- Der har været brand i nogle el-installationer omkring en motor til et køleanlæg i en restaurant. Motoren står på en slags tagterrasse oven på køkkenet, og personalet er selv i gang med at bekæmpe den relativt lille brand, da vi kommer frem, fortæller indsatsleder Jakob Schmidt, Nordjyllands Beredskab.

På grund af de blotlagte el-installationer holder restauranten lukket tirsdag aften.

- El-installationerne skal ses efter, så man kan finde årsagen til branden, siger indsatslederen.

Branden har ikke gjort skade på selve bygningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.