AALBORG: En hænger på en lastbil væltede onsdag formiddag motorvej E45 lige syd for Humlebakken ved Aalborg i sydgående retning.
Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.

Der var tale om en lastbil, som kørte med skrot. Chaufføren mistede herredømmet over lastbilen, og efter kort tids slingren væltede hængeren. Den lå delvis i nødsporet og i første vognbane. Indholdet fra hængeren lå spredt over kørebanen, og oprydningsarbejdet stod på i et par timer.

De biler, der holdt fanget mellem afkørsel 25 og den væltede hænger, blev langsomt bliver ledt videre.
Klokken 12.20 blev vejen åbnet igen.

chat_bubble keyboard_arrow_down keyboard_arrow_up
Log ind