Mystisk bilbrand bag ‘Bananen’
Bil ved boligblok gik op i flammer - ilden påsat, mener politi
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:09
NORDJYLLAND: Kl. 05.50 natten til lørdag fik politi og beredskab melding om brand i en bil parkeret bag den store boligblok ved Østerbrogade 87 i Nørresundby. En boligblok, nogle kalder for “Bananen” på grund af den buede form.
Ilden blev hurtigt slukket, inden den nåede at brede sig til bygningen, men bilen udbrændte totalt. Og andre biler ved siden af fik varmeskader fra ilden.
Nordjyllands Politi mener, at branden var påsat.
– Ilden var opstået på bilens tag og bredte sig ned i køretøjet. Vi behandler sagen som påsat brand, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Hvis nogen har set noget i forbindelse med branden, vil politiet gerne høre nærmere på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.