Flere tusinde sommerhuse ligger tæt langs Strandvejen og på de utallige sideveje fra rute 541, som Strandvejen også er døbt.

Her slapper sommerhus-ejerne af både sommer og vinter, mens bølgerne fra Kattegat skyller ind mod den langstrakte sandstrand, der løber fra Hals Barre til Hou Lystbådehavn.

Men noget har forstyrret idyllen. 

En lang række sommerhus-ejere har oplevet det samme.  

Også Max Pehrson Frederiksen og hustruen Jette, som købte deres sommerhus nær Hou i efteråret '22.

- En dag, da vi sad og spiste frokost, begyndte det at banke voldsomt udenfor. Da nåede jeg lige at se en skygge af den, da den fløj væk, fortæller Max Pehrson Frederiksen.

Allerede da havde han bemærket skaderne på sternbrædderne ved et af husets hjørner. Nu blev han pludselig klogere på, hvem synderen er.

Det er den store flagspætte. Den mest almindelige spætteart i landet og særdeles karakteristisk i både udseende og adfærd.

For den 23 centimeter lange og knap 100 gram tunge fugl har én altoverskyggende evne; den hakker huller i træer og træværk. Nogle gange på jagt efter føde. Men oftest for at lave en hule til overnatning.

- Da jeg så de første overfladehug i mine sternbrædder, gik jeg ind og googlede, og jeg kunne hurtigt se, at det har andre også døjet med. Og det jeg forstår på det, det er, at når fuglen så kommer ind i tagrummet, så bliver den så overvældet af al den plads, at den flytter ud igen for at finde et lille rum, som den ville have i en træstamme ude i naturen, fortæller Max Pehrson Frederiksen.

I Facebook-gruppen "Hals Nyt" har sommerhusejere i denne uge ivrigt delt fotos, hvor man kan se talrige angreb på sternbrædder, udhæng og troldtekt-plader - mange steder med huller så cirkelrunde, at man skulle tro, de var boret med en hulsav.

De uheldige sommerhusejere ved Hals og Hou deler gode råd med hinanden om, hvordan de har forsøgt at få flagspætterne til at holde sig væk fra deres huse. Nogle hænger strimler af sølvpapir op. Andre har angiveligt haft held med at sætte figurer af ugler op på taget.

Max Pehrson Frederiksens løsning blev at dække spætte-angrebene til med en stump hønsetråd - og derefter sømme en fuglekasse på væggen af sommerhuset nær det hjørne, hvor flagspætten havde "opereret". 

I stedet for at bore et hul i fuglekassen lavede han blot nogle få mærker med et stemmejern.

- Kort tid efter havde spætten selv slået hul i kassen. Men jeg ved ikke, om den er flyttet ind, fortæller Max Pehrson Frederiksen.

Simon Christiansen er naturvejleder og forstander for Skagen Fuglestation. Han har et nært kendskab til den store flagspætte, som han har ringmærket rigtigt mange af - og fået deres næb at føle på sin hånd.

Han forstår godt, at sommerhusejerne er trætte af spættens angreb på deres ejendomme.

- Men som med så meget andet natur kan vi ikke altid styre, hvad de vilde dyr vil, siger Simon Christiansen.

Hans bedste råd til sommerhusejerne er, at de i en periode anvender en metalplade til at afskærme det sted, hvor spætten hakker i deres hus.

Derudover anbefaler Simon Christiansen, at sommerhusejerne lader være med at fælde alle store, gamle træer på deres grund. 

- Lad dem stå. For så vælger den måske træet fremfor sommerhuset - også fordi der sikkert i træet vil være flere insekter at æde. Det vil være naturligt for spætten at søge derhen, lyder rådet fra naturvejlederen.

Han forklarer, at det ikke er sikkert, at det er en "lokal" flagspætte, der hærger i det nordjyske sommerhusområde. Og at sommerhusejerne måske snart får ro igen.

- Netop nu har vi ekstra mange flagspætter, fordi de er på træk nordfra. Og de skal jo videre, siger Simon Christiansen.