Nordjyllands Politi eftersøger kvinde og multiallergisk pige

Politiet frygter, at kvinden ikke kan tage vare på sin halvandet år gamle datter

Henrik Strømgaard
Den eftersøgte pige Ellie. Foto: Nordjyllands Politi/privatfoto
Politi 22. december 2018 16:48 - Opdateret 23. december 2018 09:05

AALBORG: Lørdag eftermiddag udsendte Nordjyllands Politi en efterlysning.

Det drejer sig om en kvinde og hendes datter. De har forladt deres adresse i Aalborg, og politiet frygter, at kvinden ikke “på forsvarlig vis kan tage vare på barnet”. Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.

Henrik Strømgaard
Foto: Nordjyllands Politi/privatfoto

Kvinden er den 25-årige Ezwti Ghebrehiwet Tkue, som er af eritreansk afstamning. Hun har kort, mørkt afrohår men benytter parykker. Hun er almindelig til robust af bygning, gravid i sjette måned, cirka 168 centimeter høj. Hun var iført en lysbrun eller beige, tynd vatteret jakke i trekvart længde og med bindebånd. Desuden havde hun løbesko på.

Datteren hedder Elyana Aron Mussie og er halvandet år gammel. Hun kaldes Ellie og kan sige ord på dansk. Politiet beskriver hende som: Eritreansk af afstamning, mørkt afrohår, cirka 90 centimeter høj med en vægt på cirka 11 kilo. Hun er multiallergiker og derfor medicinkrævende. Hun var iført lyslilla strømpebukser, lyslilla langærmet trøje af mærket pomp de lux, lyslilla kjole med sølvglimmer af chiffon af mærket pomp de lux.

Søndag morgen oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, at kvinden og hendes datter fortsat efterlyses.

Hvis man har set kvinden eller pigen - eller ved hvor de opholder sig - bedes man kontakte politiet på telefon 114.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...