Nordjysk biograf får færre pladser - men det bliver ren luksus

Hele biografen i Kennedy Arkaden i Aalborg gennemgår en stor forandring

Markant opgradering af den store sal i Kennedy Arkadens biograf. <i>Foto: Thomas Lee Christensen</i>

Markant opgradering af den store sal i Kennedy Arkadens biograf. Foto: Thomas Lee Christensen

AALBORG: Håndværkerne arbejder på fuld kraft i Kennedy Arkaden i Aalborg,  hvor biografens store Sal 1 nærmest ikke er til at kende. Biografstolene er væk, og håndværkerne er i fuld sving med at opbygge nye plateauer til salens nye, elektriske luksus-lænestole. 

Stolene minder om dem, der før blev kaldt luksussæder i Sal 1, de nye er bare en federe model, fortæller Jan Ringtved, der er biografchef i både Kennedy- og City Syd-biograferne.

Men det er langt fra kun Sal 1, der står over for noget af en opgradering. Faktisk bliver størstedelen af biografen gentænkt og ombygget. For eksempel bliver samtlige stole i samtlige sale skiftet ud med den nye model, der giver ekstra god plads mellem gæster og mellem rækker.

På den måde skulle du gerne kunne se hele lærredet, selvom du nærmest ligger ned, og ham foran er høj som en basketballspiller – ligesom hele rækken heller ikke behøver rejse sig, hvis nogen skal på toilettet undervejs.

Men de nye stole kræver også mere plads, og det betyder, at biografens kapacitet næsten bliver halveret. Den største sal ender på omkring 180 pladser – mens der i nogle sale fremover kun kommer til at være 47 pladser.

Ud over salene opgraderes kiosk og foyer. Det kan du læse meget mere om på aalborg:nu.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden