Havet

Fly fik motorstop og styrtede i havet. Så kom Air Transport Wing til undsætning

Et tysk indregistreret fly fik motorstop i Sydgrønland


Opdateret kl. 15:18

Ved et lykketræf var et dansk forsvarsfly på pletten, da et fly mandag fik motorstop og styrtede ned i havet i Sydgrønland ved Qaqortoq.

Det tysk indregistrerede fly med to mand ombord gik på ultrakort tid fra at have en motor med problemer, til en motor der helt gav op. Det skriver Air Transport Wing i en pressemeddelelse. 

Det kan risikere at koste liv. 

Ved et ubegribeligt held var det dog ikke sådan skæbnen blev for denne besætning.

Kl. 12.17 fik Flight Information Center Nuuk og Arktisk Kommando et MAYDAY-kald fra flyet på vej fra Canada til Narsarsuaq i Sydgrønland.

Arktisk Kommando havde ved et lykketræf et dansk forsvarsfly, CL-604 Challenger, på en mission få sømil fra selvsamme område.

Besætningen fra det tysk indregistrerede fly var kommet i en redningsbåd og blev reddet over i TRITONs gummibåd. Foto: ATW, Challenger-besætning

Besætningen fra Air Transport Wing på Challenger flyet - fra Aalborg - fandt hurtigt frem til flyets position og kunne følge det i luften, mens det styrtede mod havet.

I havet sydvest for Qaqortoq var de to piloter kommet i redningsflåden efter nødlanding, og de kunne dermed vinke til besætningen på Challenger flyet, som overfløj positionen og forblev i området.

Foruden det danske forsvarsfly, havde Arktisk Kommando et inspektionsskib placeret kort fra.

Skibet TRITON satte prompte kursen mod redningsflåden og fik på under 30 minutter reddet de to personer op i TRITON’s gummibåd (RHIB).

Den videre sagsbehandling og efterforskning skal nu varetages af Grønlands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden