Nordjyske mener: Her er den krise, vi burde tale om

LEDER:Lige siden regeringen tiltrådte i december, har skiftende ministre igen og igen talt om kriser. 

Men én krise har regeringen ikke talt meget om - og heller ikke gjort meget for at afhjælpe.  

Umiddelbart underligt, for her er der nemlig tale om en virkelig krise, der kommer til at ramme rigtig mange. 

For i stort set alle kommuner er der udsigt til serviceforringelser i varierende grad.   

Her er politikerne i gang med at lave budget for næste år. Og uden undtagelse er det en sørgelig affære. Alle finder grønthøsteren frem fra laden, og lader den køre endnu en omgang. 

Ingen kommuner undgår sparekniven.

Det vil især ramme de mennesker, der har størst behov for hjælp fra kommunen. 

Anderledes kan det desværre ikke være. Langt den største del af de kommunale budgetter bruges på børn, udsatte, handicappede og ældre. Og skal der findes besparelser i millionklassen, er der ingen vej udenom at skære der, hvor det gør mest ondt. 

Nemmest er det at placere ansvaret hos dem, der svinger sparekniven. Men helt så enkelt er det ikke. 

For selvfølgelig forekommer der også underlige prioriteringer i kommunerne. Overordnet set er det dog ikke de enkelte byråd, der alene kan bebrejdes for de kommende nedskæringer. 

Der findes intet byråd, der vælger at nedlægge skoler, bare fordi det kan. Og der findes heller intet flertal, der vedtager nedskæringer i hjemmehjælpen af ideologiske årsager. 

Den enkle årsag er mangel på penge. Sådan er det. Og det er trods alt en vægtig grund.

Kommunerne er hårdt pressede af, at udgifterne på det såkaldt specialiserede socialområde - udsatte børn og unge, voksenhandicappede og mennesker med psykiske lidelser - nærmest er eksploderet. 

Den sag gider politikerne på Christiansborg ikke blive rodet ind i. Her er vurderingen, at der er flest stemmer i at fremstå handlekraftige om Ukraine og kræftpakker, og så lade kommunerne bøvle med de udsatte. 

Arbejdsfordelingen kunne fungere, såfremt Christiansborg anerkendte udfordringen. 

Men sådan ser det ikke ud. 

I den nye aftale mellem stat og kommuner er der afsat ekstra penge til at dække den såkaldt demografiske udfordring. Ellers er der ikke meget at komme efter. Tværtimod bliver kommunerne pålagt at spare 700 millioner på administration samtidig med, at den statslige administration vokser.  

Regeringer - inklusive denne - vil gerne stå som garanter for den borgernære velfærd. 

Men ordene følges ikke op af handling. Så langt fra. Og med den nye kommuneaftale er regeringen nærmere garant for nedskæringer. 

Endda selvom der faktisk er penge i statskassen til at få stoppet nogle af forringelserne. 

I sidste uge blev en anden krise nemlig nærmest afblæst. 

- Dansk økonomi står bomstærkt. Også endnu stærkere, end vi havde ventet,  lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han meddelte, at det økonomiske råderum er vokset med 16 milliarder kroner. 

En del af de penge kunne godt bruges på den borgernære velfærd.