Nordjyske mener: Hvorfor kan chefer ikke fyres, men kun fratræde efter gensidig aftale?
To chefer fra universitetet rejste verden rundt på business class, men det er åbenbart ikke nok til en fyring.
Lederskribent Anders Sønderup. Foto: Lars Pauli
Der var mildest talt ingen smalle steder, når to chefer fra Aalborg University Business School rejste ude i verden. Tværtimod var det luksus hele vejen - fra champagne straks de havde sat sig i de eksklusive sæder på businessclass til overnatning på eksklusive hoteller. Fra 2020 og frem havde de to indleveret bilag og kvitteringer til refusion i forbindelse med rejser for omkring 750.000 kroner.
De mange ture - blandt andet til Australien, USA, Lissabon, London, Lille og Madrid - holdt et luksus-niveau, som ganske få offentligt ansatte rejser på. Normalt niveau for folk, der får deres løn fra fælleskassen, er - heldigvis - økonomi-klasse og knapt så prangende overnatningssteder.
Om deres næste tur bliver på økonomiklasse er uvist.
Men derimod er det sikkert, at rejsen ikke bliver betalt af Aalborg Universitet.
De to chefer, institutleder Christian Nielsen og viceinstitutleder Morten Lund, har været sendt hjem siden juni, men tirsdag kom meddelelsen om, at begge stopper med øjeblikkelig virkning.
Det sker - oplyste dekan ved det humanistiske og samfundsvidenskabelige fakultet, Rasmus Antoft - efter gensidig og frivillig aftale. Af en eller anden grund kan chefer på et vist niveau ikke bare fyres som almindeligt ansatte.
Hvor gensidig aftalen er og hvor mange penge, der måske kom på bordet for at få aftalen lukket, er uvist.
Umiddelbart lyder det dog lettere fjollet, at det skal pakkes ind som en gensidig og frivillig aftale.
Forleden kunne Nordjyske via aktindsigt afsløre, at de to universitetschefer også havde fået universitetet til at betale knap 100.000 kroner for en familieferie til Italien, og det alene burde række som fyringsgrundlag.
Men Aalborg Universitet har ikke været været videre meddelsomme i sagen. Som andre offentlige institutioner, der har stået i lignede situationer, har de forsøgt at holde balladen internt. Formentlig for at skjule, at revisionen ikke just har imponeret med grundigt arbejde.
Men der er ingen grund til at holde det skjult.
Først, fordi der er tale om penge fra fælleskassen. Skatteborgerne har naturligvis krav på at vide, hvad pengene bliver brugt på - også når de bliver brugt på noget forkert.
Men også, fordi det er vigtigt, at sager som disse kommer frem i offentligheden. Forsøg på at holde sagerne skjult skaber kun mistillid til kontrolsystemerne.
For - som også denne sag viser - så er det netop og kun kontrolsystemerne, der sikrer, at der her i landet er så lidt korruption, og at misbrug af offentlige kroner er så relativt beskedent.
Kan der snydes, vil der altid være nogen, der gør det.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.