Norsk butikstyv anholdt med en halv flaske sprut i hånden
- Han var en smule beruset, siger vagtchef
Opdateret 17. juli 2024 kl. 11:13
Vi har tidligere skrevet, at butikstyven var på visit i Rema 1000 på Viaduktvej i Nørresundby. Det viser sig, at det var Netto på Viaduktvej.
Det er uklart, hvad udbyttet var, da Nordjyllands Politi tirsdag eftermiddag slog kløerne i en butikstyv ikke langt fra gerningsstedet, Netto på Viaduktvej i Nørresundby.
Måske var det en flaske sprut, han havde held til at smugle forbi kasseapparatet.
I hvert fald sad en 40-årig nordmand med en halv tømt flaske vodka i hånden, da politiet kort efter anmeldelsen kl. 15.03 anholdt ham på Thistedvej ikke langt derfra efter at have fået ham udpeget.
- Han var en smule beruset ved anholdelsen, så vi har ham siddende her hos os. Nu skal vi lige finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, og hvilke relationer han har til Danmark, siger vagtchefen og slår fast, at nordmanden er sigtet for butikstyveri.
- Som udgangspunkt får han en bøde for det, noterer Karsten Højrup Kristensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.