Ny model for specialtilbud: Nu skal flere indsatser være prøvet først

Børn med særlige behov og udfordringer skal helst kunne rummes i Aalborgs almindelige skoler

Fremover skal børn, der har det svært i Aalborgs almindelige skoler, helst have været igennem en række indsatser, inden de sendes videre til et specialtilbud. Arkivfoto: Michael Koch

Fremover skal børn, der har det svært i Aalborgs almindelige skoler, helst have været igennem en række indsatser, inden de sendes videre til et specialtilbud. Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:Aalborg kæmper fortsat for at få flere elever til at trives og føle sig hjemme i kommunens almindelige folkeskoler. Derfor har et flertal i skoleudvalget netop nikket ja til en ny procedure for, hvilke tiltag der skal afprøves og hvilke samarbejder, der skal sættes i gang, inden man sender et barn videre til et specialtilbud eller en specialskole,

Sagen har været længe undervejs, fordi Aalborg flere gange har forsøgt at stramme op på, hvor mange der kan - eller må - visiteres til dyre specialtilbud. Men det er hver gang strandet på grund af protester - blandt andet fra forældre til børn med særlige behov, der hele tiden har været modstandere af en model, der var alt for stam - eller for eksempel straffede skoler, der sender mange børn videre, økonomisk.

Derfor var der på forhånd også en vis skepsis mod den ny model, der ganske vist ikke indeholder en besparelse, men alligevel oplister en række tiltag, der skal afprøves på barnets almindelige skole først. For eksempel et større fokus på overgangen fra daginstitution til skole, en tidligere forebyggende indsats i klassen, udarbejdelse af en såkaldt pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), specialpædagogiske elevplaner, flere psykolog-timer ude på skolerne til forebyggende indsatser, og en samarbejdsguide, der skal sikre, at alle muligheder er afprøvet i almensystemet.

Og i foreningen BHOV - forældre til børn med særlig behov, der løbende har været i dialog med skoleforvaltningen om den ny model, modtages det med blandede følelser.

- På den positive side kan vi se, at der ikke er en tydelig økonomisk styringsmodel, og vi kan se, at der er tilføjet positive ting fra vores dialogmøder, skriver formand for BHOV i en henvendelse til samtlige medlemmer af skoleudvalget.

Hun er dog fortsat bekymret for, at der nu indføres en række indsatskrav forud for visitation til specialtilbud, for det er efter hendes mening elastik i metermål. Blandt andet fordi pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) som udgangspunkt have været inddraget minimum seks måneder, og der skal være afprøvet specialpædagogisk bistand i ni klokketimer ugentligt styret af en pædagogisk handleplan over en periode på minimum fire måneder.

- Vi ser det de her minimumskrav eller indsatskrav som den gamle forhadte ABC-model på nye flasker. Og den har kostet meget dyrt for mange børn med særlige behovs trivsel, så vi håber, I vil huske, at på børn allerede er i nød eller mistrivsel og har været det længe, når skolelederen kalder på PPR, forklarer hun.

- Mange forældre kan berette om års mistrivsel og forsøg på at råbe systemet op, før PPR overhovedet kommer på, og derefter kan der igen gå år med afprøvninger, undersøgelser, observationer, udredning og ventetid, påpeger hun.

Henvendelsen har blandt andet fået Anna Aaen (EL) til stemme imod den ny model, men resten af skoleudvalget understreger dog også, at der skal være plads til individuelle hensyn.

- Derfor har vi også vedtaget forslaget med en bemærkning om, at selvom vi nu har en model, så skal der være plads til at prioritere det enkelte barns trivsel, siger skolerådmand Tina French Nielsen (V).

Hun medgiver, at det godt kan ligne en meget rigid liste over indsatskrav, hvis man kigger på det udefra. Men sådan skal det ikke nødvendigvis forstås.

- Udvalget mener, det er vigtigt, at vi får en større tydelighed og systematik - ikke mindst i forhold til en tidligere indsats. Men det betyder ikke, at der ikke kan tages hensyn til det enkelte barns læring og trivsel. Derfor kan det også godt ende med, at der i forhold til en konkret elev er brugt en indsats, men ikke en anden, forklarer hun.

Tina French Nielsen understreger, at der ikke er tale en økonomisk styringsmodel. Og derfor kan det for eksempel godt vise sig, at det kommer til at koste ekstra ressourcer, at PPR fremover skal tidligere på banen.

- Men vi synes, der er behov for en systematik - også for at sikre, at skolerne agerer på samme måde, når de står med en elev, der har brug for hjælp. Som det er i dag, kan det være svært at se, hvilke indsatser, der har været prøvet, og derfor synes jeg alt i alt også, det er godt skridt på vejen, tilføjer hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.