Nyt bussystem vil ændre Aalborg: Første stationsforplads til Plus-busrute indviet

Haraldslund Plads den første i rækken af stationsforpladser, der arbejdes på

Haraldslund Plads er nu inviet. Foto: Lars Pauli

Haraldslund Plads er nu inviet. Foto: Lars Pauli

AALBORG:+Bussen vil ikke bare forvandle Aalborg rent trafikalt.

Rent visuelt vil Aalborg også skifte udseende langs ruten. Stationsforpladsen ved Haraldslund, der torsdag blev indviet, er det første synlige bevis på forvandlingen.

Haraldslund Plads blev indviet torsdag..Foto Lars Pauli

Haraldslund Plads blev indviet torsdag..Foto Lars Pauli

- Det bliver en helt anden ankomst til Haraldsund, og det fortjener det, siger by og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S)

Omdannelse af de 10 stationsforpladser, der koster omkring 50 mio. kr., var en vigtig del af ansøgningen, da Aalborg Kommune søgte om midler til at etablere Aalborg BRT, der løber op i 510 mio. kr. over årene 2018-2023. kr.

Stationsforpladsen ved Haraldslund er en af ti stationsforpladser, der skal omdannes.

Stationsforpladsen ved Haraldslund er en af ti stationsforpladser, der skal omdannes.

Formålet er nemlig ikke kun at anlægge en højklasset busforbindelse. Det er også at skabe sammenhæng i byrummene ved stationerne og sikre gode omstignings- og venteforhold på de væsentligste knudepunkter på strækningen.

- Det er også et byfornyelsesprojekt, som kommer til at løfte nogle centrale byrum. Det bliver et væg til væg tæppe, der bliver skiftet ud med fortovsbelægninger, cykelstier, asfaltbelægninger og så videre, siger Hans Henrik Henriksen.

By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) er godt tilfreds med resultatet ved Haraldslund.

By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) er godt tilfreds med resultatet ved Haraldslund.

Han håber også, at kommunen på sigt får flere fondskroner ind til omdannelsen af stationsforpladserne, og han nævner specifikt Nytorv og John F. Kennedys Plads.

Plads til leg og samvær

En plads til leg og samvær for alle aldersgrupper var blandt de anbefalinger, der rangerede højest, da de lokale borgerrepræsentanter blev spurgt til råds om indretningen af Haraldslund Plads, der har haft et budget på syv mio. kr.

Følgende 10 stationsforpladser skal omdannes:

De ni resterende stationsforpladser, der nu skal omdannes er Vestbyen, Nytorv, John F. Kennedys Plads, Karolinelund, Eternitten, Grønlands Torv, Gigantium, Campus Forum og Universitetshospitalet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.