Omdannelsen af Spritten: Se hvordan Aalborgs nye kunstcenter ser ud

Ventetiden er ovre - på torsdag afsløres vinderprojektet for Artcenter Spritten, og du er inviteret med

Se hvilken arkitekt, der skal tegne kunstcentret, der bliver en del af Aalborgs nye vartegn. Foto: Claus Rene Pedersen

Se hvilken arkitekt, der skal tegne kunstcentret, der bliver en del af Aalborgs nye vartegn. Foto: Claus Rene Pedersen

AALBORG:På torsdag 21. november kan du fra første parket opleve, hvordan Aalborgs nye kunstcenter, Artcenter Spritten, kommer til at tage sig ud.

Det sker med en rundvisning på Spritten samt en præsentation af vinderprojektet og den arkitekt, der står bag.

Arrangementet er gratis og bliver åbent for offentligheden. På grund af et begrænset antal pladser er der dog tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Fra 13.30 til 14.30 er der mulighed for at komme på en rundvisning på ”Spritten”. Mødestedet er porten ved CA Olesens Gade. Direkte link til tilmelding her.

Og fra 15.00 til 17.00 er der præsentation af vinderprojektet på KaffeFair, Strandvejen 19 i Aalborg. Direkte link til tilmelding her.

Prisen går til enten Praksis Arkitekter eller Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS, der har vundet det foreløbige bud over tre øvrige bud fra Schmidt Hammer Lassen Architects k/s, Snøhætte fra Norge og BIG Architects.

De to bud har siden været igennem yderligere bearbejdning, og hvem af de to, der løber med den endelige opgave, afsløres torsdag, hvor vinderarkitekterne fortæller om deres visioner for Artcenter Spritten.

- Vi glæder os rigtigt meget til at afsløre vinderprojektet. Det bliver kulminationen af lang tids arbejde med at forløse ambitionerne om et nyt artcenter i samklang med de smukke fredede bygninger på Spritten Aalborg, og det kommende spektakulære kunstværk af Tomás Saraceno, Cloud City Aalborg. Jeg håber også at en masse borgere får lyst til at se præsentationen, siger Peter Spøer, bestyrelsesformand for Ejendomsfonden Artcenter Spritten i en pressemeddelelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.