Dokumentfalsk

Pas blev forfalsket: 17-årige ville drikke på diskotek og værtshus i Jomfru Ane Gade

Nordjyllands Politi har i årets første par uger sigtet fire unge på 17 år, der alle har forfalsket deres pas

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:24

AALBORG: Fire 17-årige sigtes for at have forfalsket deres pas, efter de med en form for lak slettede deres oprindelige fødselsdato og indsatte et nyt tal, der fik det til at fremstå som om, at de var gamle nok til at opnå adgang til de forskellige diskoteker og værtshuse i Aalborg - primært Jomfru Ane Gade.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Men det er en alvorlig forseelse at forfalske legitimation. Det får politikommissær Casper Jacobsen til at appellere kraftigt til de unge om at lade være med at forfalske deres pas eller personlig legitimation.

I denne sag har politiets jurister nemlig vurderet, at det er særligt skærpende, fordi det netop er personlige dokumenter som et pas, der er ændret i. Det kan udløse en fængselsstraf på 40 dage, og ved eventuelt dom kan det medføre en plet på straffeattesten.

- Det er afgørende i vores samfund, at man kan stole på for eksempel personlegitimation. Derfor sigter vi de unge mennesker for dokumentfalsk, udtaler Casper Jacobsen i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at en plet på straffeattesten kan have konsekvenser for fremtidige job- og uddannelsesmuligheder.

De unge havde udført forfalskningen, så det umiddelbart for et utrænet øje kan været svært at se, fortæller politikommissæren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden