Politi undersøger angreb på bus med fodboldfans

Sten kastet mod bus med Viborg-fans, da de ankom til Aalborg

Det var ikke nogen god mandag aften for de rød-hvide fra AaB, der tabte 2-5 på hjemmebane. Uden for stadion opstod der dramatik inden kampen, da en ukendt person kastede sten mod en bus med besøgende Viborg-fans. Foto: Torben Hansen

Det var ikke nogen god mandag aften for de rød-hvide fra AaB, der tabte 2-5 på hjemmebane. Uden for stadion opstod der dramatik inden kampen, da en ukendt person kastede sten mod en bus med besøgende Viborg-fans. Foto: Torben Hansen

AALBORG:Allerede inden supligakampen mellem AaB og Viborg FF startede mandag aften, opstod der dramatik i Aalborg.

Kort før kampstart kl. 19 blev en bus med Viborg-fans angrebet med sten, og en rude i bussen blev ødelagt. Ingen personer kom dog noget til, oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet efterforsker sagen i forsøg på at finde frem til stenkasteren, og politiet har blandt andet undersøgt den sten, der blev kastet. Der er taget DNA-prøve af stenen.

Samtidig tjekker politiet overvågningsvideo fra området.

Indtil videre har politiet ikke pågrebet nogen for stenkastet.

- Men vi tror på, at det er muligt at finde frem til gerningsmanden, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

På blandt andet Twitter har Viborg-fans lagt billeder op af den ødelagte rude i bussen.

Læs også:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden